Hjemtagelse medfører en risiko for, at meget skadede individer på trods af velmenende psykologer og socialarbejdere en dag vil erstatte madpakken i rygsækken i klasselokalet med en bombe fyldt med søm.
Henrik Day Poulsen
psykiater, ph.d.
Jura og humanisme må ikke blokere for, at psykiske skader kan fremkalde hævntørst hos syrienbørn.
Statsministeren har under coronakrisen lært os ordet ”forsigtighedsprincip”. Det vil være et forsigtighedsprincip, hvis man vælger ikke at hjemtage børnene fra Syrien.
Debatten om, hvorvidt Danmark skal hjemtage børn af syrienkrigere, er igen blusset op. Først i rød blok, og nu har flere politikere i blå blok også meldt sig på banen og vil have børnene hjem. Der er givetvis en række juridiske problemstillinger, herunder om moren har ret til at komme hjem sammen med barnet, selv om flere mødre sandsynligvis udgør en fare for Danmarks sikkerhed pga. radikalisering, foruden Danmarks forpligtigelser ift. diverse konventioner.
Men hvad foregår der i et barns hoved, hvis det hentes hjem fra en syrisk flygtningelejr, hvor ekstrem islam dominerer? Mange af børnene må forventes at lide af ret svære psykiske mén, f.eks. posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd), som medfører vredesudbrud, irritabilitet, koncentrationsbesvær, angst og søvnproblemer – foruden risiko for retraumatisering ved genoplevelse af traumet, f.eks. når de ser tv om krig.
Flere vil også være indoktrineret af Islamisk Stats retorik og er måske blevet trænet i kamphandlinger, som man kender fra børnesoldater i Afrika. Deres empati over for omverdenen kan være ødelagt, og nogle vil være i stand til at gøre ting uden tanke på, at andre lider.
Herboende islamister vil sikkert også gøre deres til at opspore børnene, forsøge at videreføre indoktrineringen og vække den vrede i dem, der skal til for at begå terror.
Som voksne vil der være stor risiko for, at deres personlighed bliver forstyrret, og nogle kan komme ud i et misbrug. Nogle af børnene er i lejrene i risiko for at blive under- eller fejlernæret og pådrage sig infektioner, der kan skade deres hjerne. Det kan medføre indlæringsvanskeligheder og bidrage til, at de selv med de bedste plejeforældre aldrig vil blive velfungerende, men i stedet marginaliseret. De kan også være sprogligt udfordret pga. manglende kendskab til dansk gennem lang tid.
Vi ved, at marginaliserede personer er nemme ofre for fanatikere, der vil rekruttere terrorister. Manglende empati er en fordel, når man vil skade andre, og hvis børnene tilmed udvikler et had mod Danmark for at have ladet dem sidde i Syrien i flere år og ikke ville hente forældrene hjem, er der grobund for, at barnet som voksen eller sågar teenager kan trænes til at begå et terrorangreb.
Selv om børnene udstyres med nyt navn og cpr-nummer, kan nysgerrighed efter ens oprindelse føre til, at man kommer til at hade det land, der ellers generøst har hentet dem hjem. Medmindre børnene er meget unge, vil de altid kunne huske tiden i flygtningelejren og dermed vide, hvad de har været udsat for ved blot at google få gange på nettet.
Statsministeren har under coronakrisen lært os ordet ”forsigtighedsprincip”. Det vil være et forsigtighedsprincip, hvis man vælger ikke at hjemtage børnene fra Syrien. Hjemtagelse medfører en risiko for, at meget skadede individer på trods af velmenende psykologer og socialarbejdere en dag vil erstatte madpakken i rygsækken i klasselokalet med en bombe fyldt med søm. Sagen om pigen fra Kundby viser, at mindreårige uden større problemer er i stand til at begå terror. Og Kundby-pigen havde som bekendt ikke været i Syrien.
Herboende islamister vil sikkert også gøre deres til at opspore børnene, forsøge at videreføre indoktrineringen og vække den vrede i dem, der skal til for at begå terror. Plejeforældre kan ikke konstant kontrollere, hvilke hjemmesider og chatfora barnet benytter, og her melder spørgsmålet sig, om PET skal overvåge de hjemvendte børn. Det vil i så fald være en mangeårig og dyr opgave.
Konklusionen må derfor være, at der altid er en pris ved at hjemtage indoktrinerede individer med ar på sjælen. Jura og humanisme må ikke blokere for at indse det faktum, at psykiske skader kan medføre en reel risiko for ønske om hævn. Så spørgsmålet er faktisk kun, hvor risikovillige man er hos de politikere, der varmt argumenterer for hjemtagelse af børn og/eller moren? Prisen kan blive meget høj og blodig.
Forfatteren har velvilligt stillet sin tekst til rådighed for Respublicas hjemmeside. Artiklen har været bragt i avisen Jyllands-Posten 25.03.21.
Kirsten Damgaard, psykolog : Jeg vil gerne minde om at Syrien ikke bliver en enkeltstående begivenhed. Der er områder i Afrika hvor Islamisk Stat (IS) opererer, og hvortil europæere allerede er taget til for at støtte kampen imod vestlig levevis og for det rette samfund baseret på sharia.