Demokratiske, ligestillede muslimer

Præsident Macrons regering har udarbejdet et charter, som fremover skal forpligte landets vigtigste muslimske organisationer og deres imamer til respekt for franske demokratiske principper.
Charteret er udarbejdet i samarbejde med Frankrigs Muslimske Nationalråd, CFCM, der tæller ni af landets største muslimske organisationer. Arbejdet er absolut ikke gået glat, idet demokrati, ligestilling og troesfrihed er nogle store kameler at sluge for dogmatisk islam. Den tyrkiske præsident Erdogan er rasende, og har fremført at Macron burde have sit hovede undersøgt.

Underskriverne forkaster homofobi, kvindehad og antisemitisme. Og de forpligter sig endog til ikke at kritisere Frankrig for islamofobi eller ”statsracisme”, som det formuleres. Chartret anerkender til og med  trosfriheden. Endelig lover underskriverne at bekæmpe politisk islam, der defineres som især saudiarabisk wahhabisme og salafisme, ligesom de vil modsætte sig enhver indblanding fra muslimske lande eller udenlandske organisationer.

Imidlertid er rigtig mange moskeer ikke med i CFCM og fx tøver det tyrkiske Milli Görüs med at underskrive.         En hel del af fodslæberiet kan også bunde i moske-foreningernes struktur. Moskeer er sjældent underlagt et organisatorisk hierarki** ,som vi eksempelvis kender det fra den danske folkekirke*. Det er dels et spørgsmål om hvem der kan og bør tale på den enkelte muslims vegne – og derved etisk forpligte vedkommende –  og dels et spørgsmål om hvor frisindet den enkelte moske-forening vil præsentere sig.

Nogle forskere mener at chartret ikke vil dæmme op for separatisme og radikalisering, som er hensigten. Folk er frie til at starte nye menigheder og de troende, der ser islam som en kampideologi imod Vesten og sekularisme, surfer bare videre rundt på internettet indtil de finder de prædikanter og forsamlinger som passer til deres holdninger. Det er for længe siden påvist, at de etablerede moskeer kun har begrænset indflydelse på unges selv-radikalisering.***

Macron lover imidlertid “konsekvenser” for de organisationer, der ikke medunderskriver chartret.

kilde: Franske muslimer har fået en demokratisk trosbekendelse. Men hvem vil føle sig bundet af den? 21. januar 2021  Kristeligt Dagblad Af Birthe Pedersen, korrespondent, Frankrig

* se artikel om Imamernes ansættelse og aflønning af Kirsten Damgaard, andetsteds her på hjemmesiden

** Læs professor Lene Kühle.

*** se psykolog Kirsten Damgaards artikel om Villighed til vold her på hjemmesiden; og øvrige artikler om radikalisering her på sitet.

Dette indlæg blev udgivet i Organisationer, Politik / Lovgivning, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.