Islamkritik er vigtig, og især for teologer, da de er de bedste til at forstå, hvad religion handler om, og hvorfor en religion kan være åben for totalitære tendenser.
Professor emeritus i etik og religionsfilosofi, Svend Andersen:
” Der er primært tre aspekter ved kristendommen. Den er for det første en lære, det vil sige en opfattelse af, hvordan virkeligheden er indrettet. Det kommer blandt andet til udtryk i sætningen ”Gud er altings skaber”. For det andet er kristendommen en livsmulighed, det vil sige en måde, det enkelte menneske kan forstå og leve sit liv på. Og for det tredje er kristendommen en livsform, det vil sige en karakteristisk fælles væremåde.”
“Religionens betydning som intellektuel og åndelig udfordring for samfundet underkendes. Det har også en politisk virkning, for eksempel den, at man står magtesløs over for islams terroristiske potentiale og kvindeundertrykkelse.”
(begge uddrag fra Kristendom i Danmark fremstilles på samme måde som regnskovsreligion på Borneo 15. december 2020 Kristeligt-Dagblad.dk)
Den 16. dec. 2020 siger professor Svend Andersen bl.a dette om islamkritik, også i Kristeligt Dagblad:
”Islamkritik inden for folkekirken er ikke noget nyt, men nogle af Massoud Fouroozandehs udtalelser lader til at være lidt mere ekstreme end den traditionelle islamkritik. Islamkritik er vigtig, og især for teologer, da de er de bedste til at forstå, hvad religion handler om, og hvorfor en religion kan være åben for totalitære tendenser. Men man må finde den rette balance i islamkritikken i stedet for at komme med udtalelser om, at Danmark skal gøres rent, hvor han låner sprog fra Donald Trump og det, der er værre,” siger Svend Andersen, der ikke kan vurdere, hvornår graden af hård retorik bliver for meget til, at man kan være præst.
Kirstine Helboe Johansen, lektor i praktisk teologi på Aarhus Universitet:
“Hvis vi ser på tallene for kirkegang, er tendensen i disse år, at der er færre danskere, som går i kirke en gang om måneden, og færre, som aldrig går i kirke. Vi har altså flere, der klumper sig sammen et sted midtimellem og kommer i kirke af og til. Det peger på, at der er sket et fald i andelen af danskere, der udgør folkekirkens stabile menighed, men også at der ikke længere er en så tydelig modstand mod kirken, som vi har set det tidligere. Den skepsis, mange havde over for kirken i 1970′ erne og 1980′ erne ser ud til at fylde mindre, og der bliver tilsyneladende taget godt imod kirkernes nye initiativer.” (uddrag fra Kristendom præges mindre af selvfølgelighed 23.12.20 Kristeligt Dagblad)
Sammenskrevet af Kirsten Damgaard.