Umyndige indvandrerkvinder

Lovlig økonomisk vold
 
Nogle kvinder lever reelt som økonomisk umyndige i et af verdens mest ligestillede samfund.

»Når en kvinde vil skilles, mister manden ikke kun hende, men også adgangen til hendes sociale ydelser. Han mister kort sagt en indtægt,« siger direktør Kamilla Bjørn Drøidal, direktør i LOKK.

Hun tilføjer, at selv beskedne beløb kan udgøre en væsentlig del af familiens samlede indkomst. Kvinden bliver ganske enkelt penge værd, fordi den danske velfærdsstat betragter hende som en selvstændig borger med ret til individuelle ydelser.

Kvinder kan også presses til at optage lån som stråmænd for familiemedlemmer.

Lederen af FAKTI Lise-Lotte Duch: »Vi ser rigtig mange tilfælde, hvor kvinden lever i fattigdom, fordi manden tager pengene fra hende. Vi kender også til eksempler, hvor en mand har to koner og adgang til begge deres hævekort. Pengene bruger han på sig selv eller sin familie i hjemlandet. En mand havde for eksempel brugt kvindens kontanthjælp, uden at hun vidste det, på at vedligeholde en udlejningsejendom, han drev i Irak.«

»Frigørelsen sparker ikke nødvendigvis ind, fordi kvinderne tjener deres egne penge. Nogle af de kvinder, vi hjælper, har ikke deres egne hævekort, selv om de har jobs og nogle endda en høj løn. De får stadig lommepenge, og deres økonomi styres med hård hånd, enten af manden eller af deres forældre, hvis de bor hjemme. I det hele taget ser vi en meget kollektivistisk økonomi i familierne,« siger Anita Johnson direktør for RED Safehouse.

Dette er uddrag.Respublica anbefaler at læse hele artiklen. Kilde: Leny Malacinski: En kvindes pris .Weekendavisen 09.10.20

***

Kirsten Damgaard kulturpsykolog: I muslimske samfund skrives der en særskilt økonomisk- og friheds-kontrakt for hvert ægteskab. Kvinden kan fx få indskrevet sin egenrådige ret til skilsmisse. Eller ret til at arbejde. Eller ret til at bibeholde egen bolig. Problemet opstår, når kvinden ikke kender sine rettigheder før og under ægteskabet.

Læs endvidere artiklerne Syn på skilsmisse og Skilsmisse for muslimer af kulturpsykolog Kirsten Damgaard her på hjemmesiden.

 

Dette indlæg blev udgivet i Køn, Menneskerettigheder, seneste, Ægteskab / skilsmisse, Økonomi. Bogmærk permalinket.