Et håndtryk er juridisk og skal ikke seksualiseres

Kvinden som seksuel fristelse

Den svage mand kan lokkes i et håndtryk

sammenskrevet af Kirsten Damgaard,   kulturpsykolog og redaktør

 

Forvaltningsdomstolen i Mannheim i den sydvesttyske delstat Baden-Württemberg har afvist (0kt. 2020) at give statsborgerskab til en libaneser. Når man afviser et håndtryk på baggrund af en ”fundamentalistisk opfattelse af kultur og værdier”, fordi man ser kvinder som ”en for manden fare for seksuel fristelse eller umoralsk opførsel”, så afviser man også ”at indordne sig under tyske levevilkår”, lyder det fra dommerne ifølge Badische Zeitung.

Forvaltningsdomstolen beskriver håndtrykket som et udbredt ritual, som er blevet praktiseret i århundreder, og som er uafhængigt af de involveredes køn. Håndtrykket har ”rødder i det sociokulturelle og juridiske liv”.

I 2016 nægtede to teenagedrenge i Schweiz af religiøse grunde at trykke deres lærerinde i hånden. Retten var ikke på drengenes side, og myndighederne fastslog, at integration samt lighed mellem kønnene vejer tungere end religionsfrihed.

kilde: Tobias Stern Johansen:Tysk domstol: Du kan ikke nægte et håndtryk af religiøse årsager og være tysk statsborger. 22. oktober 2020 Kristeligt Dagblad

***

Kirsten Damgaard: Jeg har andre steder her på hjemmesiden beskrevet afdøde imam Abu Labans modvilje mod at trykke min (en ung kvindes) hånd til goddag og farvel, en praksis han senere ændrede af stratetiske årsager. To tunger var jo ikke altid nok. Det samme er i øvrigt sket i forhold til den tidligere overrabbiner Bent Melchior. Kulturligvis har jeg oplevet samme fænomen adskillige gange i Mellemøsten og i Pakistan. Afvisningen fra indvandrere  af at give håndtryk føles dog virkelig absurd i ens eget land!

***

I bogen Fædre af  sociolog Aydin Soeï (2020)  nævner en af de interviewede mænd i 40 års alderen Asim Latif, hvordan der i hans familie fandt kulturkonflikter sted i mindre målestok som handlede om køn og og pigernes muligheder og rettigheder.                                                                                                                     På et tidspunkt siger hovedpersonen til sin far “Er  dine døtre da billige og har dårlig dømmekraft?”  – “Nej, det er de ikke” svarer faren og smækker Asim Latif en på siden af hovedet. “Er de billige?” spørger pigernes bror igen – “Nej” råber deres far og smækker ham en lussing til. Så sagde Asim Latif:  “Okay de er ikke billige. Det er da godt.Prøv at høre her: Gode piger er gode piger, og drengene kaster sig ikke over dem, og de skal nok selv kunne sige fra, hvis det er.”                                                                                                         Og sønnen fortsatte:” Du er en mand af ære, og hvis du har tillid til dem, så vis dem  tillid”.                                                                          Asim Latif mener at faderen ikke forstod hvilken virkelighed børnene voksede op i (p.197).

***

Drenge til mænd

Bruce Dunne er historiker og har beskæftiget sig med forestillinger om seksualitet og dens udformninger i Mellemøsten. Seksuelle relationer i Mellemøstens samfund har historisk set været udtrykt i hierarkier. Nogen dominerer, og nogen må underkaste sig.

De voksne mænd står øverst med kvinder, drenge og slaver under sig. Moderne vestlige begreber som seksuel identitet og det sociale i kønnets rolle (gender roles) har ikke fat på samme måde i muslimske og arabiske kulturer.

Mange steder er det fx helt normalt, at voksne mænd både har en seksuel relation til en kvinde og til varierende drenge. Drengene bliver skiftet ud, når de bliver ældre, for filosofien er, at brugen af dem ikke må række ind og forstyrre deres manddomsudvikling.

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Køn, Psykologi, seneste. Bogmærk permalinket.