Særkrav Segregering Mindreværdskomplekser
Autoritetetstro Fjendtlighed overfor Vesten
Hvorfor er det så vanskeligt for mange muslimer at blive velfungerende integrerede borgere i vestlige samfund? Og hvorfor har den muslimske verden oplevet en kolossal nedtur over de seneste 100 år, hvor stort set alle muslimske lande i Nordafrika og Mellemøsten er fejlslagne stater præget af borgerkrig, undertrykkelse og fattigdom?
Ruud Koopmans (født i 1961). Professor i sociologi ved Humbolt-Universitetet i Berlin. Leder af afdelingen for migration, integration og transnationalisering interviewes.
I din bog gør du op med den udbredte forestilling om, at vestlig imperialisme er årsag til den muslimske verdens kollaps. Hvorfor ikke?
”Jeg skelner mellem to kategorier. Psykologisk er det klart, at det spiller en rolle. Ydmygelsen over ikke bare koloniseringen, men også nederlagene i Første Verdenskrig, de militære nederlag til Israel spiller en central psykologisk rolle for mange arabere og tyrkere. Det har skabt et mindreværdskompleks, som ofte kan lede folk i autoritær retning og forsøge at finde fælles styrke i fjendtlighed over for Vesten.
Men rent sociologisk og empirisk er der meget lidt, som tyder på, at den muslimske verdens aktuelle problemer hænger sammen med vestlig kolonisering. For det første er der mange områder i verden, der også blev koloniseret, som siden har oplevet en anden og mere positiv udvikling. Og hvis du sammenligner de muslimske lande, som har oplevet forskellige grader af kolonisering, er det ofte lande med høj grad af kolonisering, som har klaret sig bedst. Kolonisering er en variabel, der har påvirket landene forskelligt, men langtfra entydigt negativt.
Din bog fokuserer også på, hvor vanskeligt det er for mange muslimer at blive en integreret del af vestlige samfund. Hvorfor er det sådan?
”Det hænger tæt sammen med, at de konservative former for religiøsitet, som er fremherskende i de muslimske hjemlande, bringes videre til de lande, muslimer migrerer til, hvor de står i skærende kontrast til det omgivende samfund. Og som følge af moderne rejseformer og informationsteknologi er båndene til hjemlandene langt stærkere end de for eksempel var for immigranter i USA i begyndelsen af det 20. århundrede. Endelig er der den indflydelse, der kan købes for penge, som vi har set med Saudi-Arabien og Golfstaterne, som finansierer salafistisk islam i Vesten, ligesom den tyrkiske diaspora i vidt omfang er under religiøs statslig kontrol fra Tyrkiet.”
Hvordan ser du problemerne udspille sig?
”Toppen af isbjerget er naturligvis den voldelige, radikale islamisme, som står bag terrorangreb. Men under det er der en lang række af mere hverdagslige udfordringer for integration, som skaber konflikter mellem muslimske indvandrergrupper og majoritetssamfundet, og som ofte beror på, at konservative muslimske mindretal stiller krav om at bære tørklæde i offentlige embeder, bære burka, eller hvad det kan være. Konflikterne får en masse medieomtale, flertallet tager afstand, men skaber også en række stereotype forestillinger, som igen kan få de religiøse mindretal til at isolere sig eller understøtte yderligere radikalisering. Og sådan kører det.
Konservative religiøse normer skaber også en mængde lavpraktiske problemer for skolebørn, der har svært ved at lave legeaftale på grund af regler mod kønssammenblanding, forældre, der ikke tager del i skolemøder som følge af sprogbarrierer eller regler for kønsadskillelse. Mange har et begrænset netværk, som fører til lav beskæftigelse, og alt sammen er med til at understøtte en segregering, som er vanskelig at overvinde.”
Kilden til radikalisering og segregering må stoppes.
Uddrag fra stor meget læseværdig artikel af Johannes Henriksen: Hollandsk sociolog: Religiøs fundamentalisme har ødelagt den muslimske verden. 18. september 2020 Kristeligt Dagblad
Bog ”Islams forfaldne hus. De religiøse årsager til ulighed, stagnation og vold” udkom sidste år på tysk. Er udkommet på dansk sept. 2020.