Omskæring

At skære sin egen religion ind i sine raske børn, giver debat i et sekulariseret samfund som det danske.

At barnet har ret til en intakt krop er et stærkt argument for et forbud.

I Danmark foregår ca. 10 jødiske omskæringer om året (Kristeligt Dagblad 28.08.20)

Siden 2017 har det været en pligt at indberette omskæringer til Landspatientregistret.I 2019 er indberettet 532 omskæringer.                                                                         “Sundhedsstyrelsen vurderer dog  det reelle tal til at ligge på omkring 2000″.         (Jyllands-Posten 28.08.20)

Til Sundhedsdatastyrelsen er der indberettet 35 komplikationer i 2018.Tallet dækker både omskæring med og uden medicinsk implikation.

Uanset hvordan selve omskærelsen forløber – om der smertedækkes nok ( som anæstesilægerne ikke mener man kan) – så er den efterfølgende tid fuld af smerte for Drengen. Urin i et sår, gør ondt!

“Det, der generer mig, er, at man kun diskuterer omskæring ud fra en sundhedsfaglig betragtning, men slet ikke tager hensyn til religion. Det er lige så umuligt at praktisere jødedom uden omskæring af drenge, som det er umuligt at praktisere kristendom uden dåb ” siger Henri Goldstein formand for Det Jødiske Samfund. ( Kr.D. 28.08.20)

Flere sundhedsfaglige grupper som nævnt i Kristeligt Dagblad (uge 35) har meldt sig ud af en arbejdsgruppe, som Styrelsen for Patientsikkerhed har nedsat. Gruppen er i gang med at udarbejde et notat om rituel omskæring af drengebørn, der skal indgå i en vejledning på området. Men det arbejde er uforsvarligt, mener blandt andre Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, der har forladt gruppen med den begrundelse, at narkoselægerne ikke kan stå inde for en tilstrækkelig smertedækning af drenge i forbindelse med indgrebet. Også Dansk Jordemoderfagligt Selskab, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker og børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab har trukket sig fra arbejdet. (Kr.D.28.08.20)
Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra partiet Fremad : ”Det handler om barnets integritet som individ og i sidste ende barnets religionsfrihed, fordi barnet også som voksen har ret til at have den religiøse overbevisning, vedkommende måtte ønske”. (Kr.D.28.08.20)

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Menneskerettigheder, Politik / Lovgivning, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.