Lægeklinikker til indvandrere

De fleste kommuner har sundhedstilbud målrettet ikke-vestlige indvandrere

 af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

“Indvandrermedicinsk klinik på Hvidovre Hospital modtager udelukkende patienter med indvandrerbaggrund. Ofte er der tale om henvisninger, hvor problemstillingerne ikke kan håndteres ved egen læge.Omkring to tredjedele af patienterne i klinikken er familiesammenførte, mens en sidste tredjedel er flygtninge. 80 procent af patienterne er kvinder, og flere end halvdelen har boet i Danmark i mere end 20 år.”  (Journalist Britta Søndergaard Kristeligt Dagblad 30.06.20.)

Hvor er så gæstearbejdergruppen? De er alligevel med, men hvordan passer så tallene?

“Overlæge Hanne Christensen fra indvandrermedicinsk klinik på Hvidovre Hospital fortæller, at klinikken i Region Hovedstaden ser mange kvinder og ældre mandlige gæstearbejdere fra Tyrkiet og Mellemøsten, der er slidt ned på grund af et hårdt arbejdsliv”. (Journalist Britta Søndergaard Kristeligt Dagblad 30.06.20.)

Det er velkendt at der er anderledes kost, motion og rygevaner hos især muslimske indvandrergrupper, og jo ældre jo fjernere fra dansk middelklassenormer i forhold til kropsbevidsthed og pleje af egen krop. Det bevirker en større risiko for sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk og infektionslidelser. Desuden ses  flere kroniske lidelser på samme tid end hos befolkningen generelt.

Ikke-vestlige indvandrere udgør otte procent af befolkningen

Sygdomsopfattelse følger kultur og socialklasse. En lille gruppe fylder meget på klinikkerne. De har ofte sproglige problemer og pendler mellem praktiserende læger, skadestue og hospital uden at blive hjulpet. De har ofte sociale problemer – altså problemer med relationer til nær familie, ligesom nogle er venneløse. Nogle mixer med medicin  de har købt i hjemlandet, og flere har tiltro til amuletter/og eller imamer.Og forskning peger på at opdragelsen har ødelagt det psykiske helbred hos flere (se nedenfor).

“Seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed Nanna Ahlmark står bag den nye undersøgelse af kommunernes sundhedsindsats over for ikke-vestlige indvandrere. Hun peger på, at den gruppe ud over at være i stor risiko for at få kroniske sygdomme også har større risiko for at udvikle ensomhed, stress og depression.”(Journalist Britta Søndergaard Kristeligt Dagblad 30.06.20.)

Det er bredt erkendt blandt fagfolk – læger,psykologer og socialrådgivere fx –  at mange kvinder der er familesammenførte savner egen familie og hjemlandets kvindekultur og langsommere tempo enormt. Savn kan føre til psykisk mistrivsel.

Det er også velkendt at det især er farligt for børn at have en psykisk syg mor. På arabisk siger man, at husmoren er Husets Gud – underforstået at hun både skaber hjemmet  åndeligt og materielt.

Traumer fra krige, politisk forfølgelse og samfundsmæssige konflikter kun udgør en brøkdel af flygtningenes traumebillede og deres psykologiske følgevirkninger.

Mange lider af omsorgssvigt og følelsesmæssige overgreb.                          Familien er skadevolder.

Det kan man læse om hos psykolog Karin Riber, også andetsteds her på hjemmesiden.

Flygtninges traumer er langt mere komplekse end vi hidtil har troet

“Det viste sig, at en dramatisk andel på 63 procent har et eller flere tilknytningstraumer, det vil sige fysiske og følelsesmæssige overgreb og omsorgssvigt. Deres traumer starter i den tidlige barndom med forskellige typer mishandling i forældre-barn-forholdet. Der er altså ikke blot tale om de traumatiske oplevelser, vi kender, som en del af deres flugt”, siger Karin Riber.

Størstedelen af de traumatiserede flygtninge viste blandt andet utryg tilknytning, manglende evne til at forstå og reflektere over egne og andres følelser, tanker og handlinger, høj usikkerhed, manglende selvværd og problemer med tillid og intimitet.

Tidligt skadede børn, får sjældent et ordentligt liv. Nogle bliver karakterafvigende, det man tidligere kaldte psykopat.

Spørgsmålet står åbent, om der er også er mange familie-skadede i gæstearbejdergruppen?Eller er det de særligt skadede flygtninge, der har søgt til Danmark?

Man kan også læse om bl.a. lægevagtens oplevelser med indvandrere i artiklen           Kirsten Damgaard : Etnisk influenza     nr.3 1999    Samspil.

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Damgaard, Kirsten, Køn, Psykologi, seneste, Sundhed, Uncategorized. Bogmærk permalinket.