Skilsmisse i fem store religioner
Religioner har meget forskelligt syn på samliv, ægteskab og skilsmisse.
Skilsmisse er tilladt i islam, men ikke velset hos alle muslimer. For at en skilsmisse kan anerkendes, er det dog vigtigt, at parterne har gjort alt, hvad der stod i deres magt, for at bevare ægteskabet. En skilsmisse kan først være endegyldig efter en såkaldt Idda en venteperiode. Denne periode varer tre måneder, og i denne periode har hustruen ret til at bo hos manden og blive forsørget af ham. Hvis parterne finder sammen inden for venteperioden, fortsættes ægteskabet som før.
Efter de tre måneder kan parret bliver skilt. De må herefter ikke gifte sig med hinanden igen, medmindre kvinden har giftet sig med en anden mand og er blevet skilt fra den nye mand i mellemtiden.
Buddhister anser ikke ægteskabet som helligt, og der er ikke noget til hinder for skilsmisse i buddhismen. Det buddhistiske ægteskab er en civil handling, det samme er en skilsmisse. De hellige buddhistiske tekster har ingen regler for ægteskab og skilsmisse.
Buddhistiske munke og nonner må dog ikke indgå ægteskab. Buddhister, der ikke lever i kloster, må dog gerne gifte sig, men afskærer sig derefter fra at leve som munke eller nonner.
I den protestantiske kirke er skilsmisse tilladt. Her anses ægteskabet ikke som en hellig handling (et sakramente). Der er dog visse grene af den protestantiske kirke, hvor skilsmisse ikke er velanset.
Jødedommen tillader skilsmisse. Der sker ved, at parterne får udstedt et såkaldt Get, et skilsmissedokument, hos en religiøs domstol. En mand og en kvinde er ikke ligestillet i en skilsmisse: Manden kan til enhver tid vælge at blive skilt fra sin kone, men begærer kvinden skilsmisse, kan manden nægte at skrive under på skilsmissedokumentet. Hvis det er tilfældet, kan kvinden ansøge en jødisk domstol (Beth Din), som dernæst kan anmode manden om at underskrive skilsmissedokumentet. Nægter han fortsat, kan kvinden ikke blive religiøst gift igen. Fra et civilt synspunkt er de skilt, men religiøst er de stadigvæk gift.
Er man lovformeligt skilt og har et skilsmissedokument, er der intet til hinder for, at man kan gifte sig igen.
Reformjøder tillader at mennesker, der har fået en civil skilsmisse, men ikke er blevet religiøst skilt og har et skilsmissedokument, kan blive gift igen.
Skilsmisse har været muligt i hinduismen siden 1955, hvor det såkaldte Hindu Marriage Act blev vedtaget i Indien. Denne lovgivning giver mulighed for skilsmisse, hvis visse forhold er opfyldt, for eksempel hvis en af parterne har været utro, er psykisk syg eller konverterer til en anden religion.
Ægteskabet anses for helligt og er centralt i hinduismen. Mange ortodokse hinduer er derfor meget skeptiske over for skilsmisse og tager afstand fra fraskilte.
Den katolske kirke tillader ikke skilsmisser. Fraskilte, selv fra en anden religion, kan heller ikke blive viet med en ny katolsk kæreste. Ægteskabet bliver anset som et hellig handling, og kirken vil derfor ikke tillade skilsmisser. Kirken kan dog vælge at annullere ægteskabet, således at ægteskabet regnes for at have været ugyldigt og aldrig rigtigt indgået. Et ægteskab kan for eksempel blive annulleret, hvis blot den ene af parterne ikke gifter sig frivilligt.
Den katolske kirke baserer forbuddet på passager fra Bibelen, hvor skilsmisse flere steder forbydes, for eksempel i Matthæusevangeliet kapitel 19 vers 6: Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.