Aggression
Modkultur
Magtdemonstration
Ligegyldighed
JON VALDEMAR ANDERSEN
direktør, Center for konfliktforebyggelse/Skoletryghed
Jeg var som konsulent på besøg på et gymnasium og skulle over på rektors kontor til møde. På en smal gang i første sals højde, hvor ca. fire personer kunne gå ved siden af hinanden, møder jeg en gruppe på syv elever. De syv taler brovtende sammen, og et par af dem bedyrer højlydt: »Jeg sværger; fuck, hvis ikke det er rigtigt, må du kalde min mor en luder.«
Gruppen bevæger sig fremad og fylder hele gangens bredde, der er voldsomme fagter og gestik, og ovenstående kommunikationsform er meget højlydt. Da vi kommer så langt mod hinanden, at det vil kræve, at de giver plads for ”modkørende”, vælger de i stedet at spille ”kyllingespillet”, hvor taberen som bekendt er den, som bøjer først af. Jeg var således nødt til at passere forbi dem med siden til for at undgå at støde ind i to af eleverne. Så havde de vist mig, hvem der bestemte.
Jeg blev interesseret i at lære mere om gruppen og fulgte diskret efter dem, da de drejede om hjørnet på vej mod biblioteket. Her sad gruppen blandt andre elever, der arbejdede, og talte højlydt om eksamenssnyd, hvorefter to fra gruppen begyndte at forhandle om det pengebeløb, den ene skulle have for at lave den andens to næste opgaver.
Det er svært at blive en del af positive fællesskaber, at modtage undervisning, at få en uddannelse og senere et arbejde, hvis man har et grundlæggende konfliktpræget, ekskluderende og udemokratisk kropssprog og en generel negativ adfærd.
Lille uddrag af kronik 18.02.2020 JYLLANDSPOSTEN