Sekularisme

For 15 år siden så opfinderen af “securization”  muligheder for at finde et forhold mellem religion og politik, som alle kunne være tilfredse med. Spørgsmålet er om det også gælder herboende muslimers begreb om hellig krig

Nedenstående er et lille uddrag af en større artikel.

Ny kold krig: Kampen om det religiøse argument. Interview med Ole Wæver.
8. januar 2005, af Johnni Michelsen.   Information

 

Globaliseringen har ifølge Ole Wæver gjort alle mere opmærksomme på  sekularismen de seneste år. Tørklædedebatter og integrationsproblemer- og modeller udveksles, og det skaber en stigende grad af europæisk offentlighed.  Samtidig har globaliseringen ændret islam. Nye strømninger omdefinerer de religiøse krav, og det giver nye muligheder for at finde et forhold mellem religion og politik, som alle kan være tilfredse med.

»Det er ikke længere så umuligt som det måske så ud for 10-15 år siden, så der er al mulig grund til at være kreativ med håndteringen af det her. Bevægelsen i retning af individualisering kan også gøre det lettere at få en dialog om sekularisme.«

Individualiseringen, som følger med globaliseringen, kan imidlertid også risikere at skabe større spændinger. Mens fremskridt og modernisering  tidligere formodedes at gøre folk mindre religiøse, ser vi i dag ofte  andengenerationsindvandrere være mere religiøse end deres forældre som led i deres identitetskamp.  »På den måde er de jo enormt moderne. De lever i et samfund, hvor de kan se, at man skal vælge, hvem man vil være. Ligesom os føler de ikke, at noget er givet på forhånd. De træffer en masse valg om, hvor de vil  være, hvem de vil være, og hvad de vil lave.« På samme måde er den radikalisering, der foregår blandt et mindretal af muslimerne, i vid udstrækning et resultat af globaliseringen.

»Terroristerne den 11. september var jo lige så meget præget af erfaringer som muslim i Vesten som af, hvordan islam har det i muslimske lande.Globaliseringen resulterer på den måde også i en form for tab af kontrol for nogle af de traditionelle magtstrukturer inden for islam, så mærkværdige, selvbestaltede grupper i stigende grad kan tiltage sig kompetence til at lave deres egne tolkninger.«  »Derfor må vi også revurdere opfattelsen af, at religion er noget man har, hvis man ikke er påvirket af de nye strøminger, og at den moderne verden får religionen til at forsvinde af sig selv. Det er den sekulariseringstese, som  stadig ligger i baghovedet på de fleste danskere, især fordi Danmark har et af de mest sekulariserede samfund i verden.«

At globaliseringen tilsyneladende skærper konflikten mellem radikal islamisme og Vestens sekularisme er ifølge Ole Wæver et godt argument for at tage debatten om forholdet mellem religion og politik op netop nu.  »De fleste af os antager, at globaliseringen er en stærk kraft, som bærer en vedvarende udviklingsretning. Vi i Vesten vil gerne demokratisere verden,  men hvis hele verden blev kollektivt demokratisk, ville  sekularismen  paradoksalt nok blive nedstemt.«

Ole Wæver er Professor i International Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, grundlægger af forskningscentrene CAST (Centre for Advanced Security Theory, leder 2008-2013) og CRIC (Forskningscenter for løsning af internationale konflikter, centerleder 2013-). Internationalt er han især kendt for at skabe det sikkerhedsteoretiske begreb ”sikkerhedsliggørelse” (securitization) og som en af ophavsmændene til ”Københavnerskolen” inden for forskningen i international politik.

 

Dette indlæg blev udgivet i Al Qaida, Kultursammenstød, Religion / Ideologi, seneste, Wæver;Ole. Bogmærk permalinket.