Den sekundære migration

Den sekundære migration betegner folk der rejser videre fra asyllandet.

Mange lande står nemlig ikke på asylsøgernes  ønskeseddel

En nylig rapport fra Den Europæiske Revisionsret viser, at en stor del af de 34.705 flygtninge, som faktisk blev omfordelt fra Italien og Grækenland siden 2016, rejser videre. Det har eksempelvis været tilfældet (opgjort i afrundede procenttal) for 86 procent af de 332 flygtninge, som Litauen har taget imod, mens det samme gjorde sig gældende for henholdsvis 81 procent af de 13, der kom til Slovakiet, og 56 procent af de 869 flygtninge, der kom til Portugal.(Kilde: Den Europæiske Revisionsret).

 

I 2015 vedtog et flertal af EU’s indenrigsministre trods protester fra de østeuropæiske Visegrad-lande at omfordele i første omgang 120.000 og siden i alt 160.000 flygtninge fra hotspots i Grækenland og Italien til andre medlemslande.
Tallet blev reduceret til 98.256, efter at EU indgik en flygtningeaftale med Tyrkiet i foråret 2016.
På grund af de enkelte landes udvælgelseskriterier var kun fire procent af asyl-ansøgerne i Italien og 22 procent i Grækenland egnede kandidater til omfordeling.
Reelt blev 34.705 – 21.999 fra Grækenland og 12.706 fra Italien – fordelt i 22 medlemsstater samt Liechtenstein, Norge og Schweiz frem til udgangen af 2017.
Danmark og Storbritannien gjorde brug af deres undtagelsesregler til at holde sig udenfor processen.
Tjekkiet modtog 12 asyl-ansøgere, mens Polen og Ungarn slet ingen tog.

 

Hanne Beirens, direktør for tænketanken Migration Policy Institute i Bruxelles, mener også, at Ursula von der Leyen skal opgive tankerne om en forkromet reform med faste regler for solidarisk fordeling af flygtningene.

 

 

 

Kilde : Birthe Pedersen: Ny EU-kommissions største opgave er at få styr på asylpolitikken. 26. november 2019  Kristeligt Dagblad.

Dette indlæg blev udgivet i Demografi, EU, Flygtninge. Bogmærk permalinket.