I min tid var de største sagsgrupper i Flygtningenævnet 1) unge mænd fra Bosnien der angav at være flygtet fra tvangsudskrivning til værnepligt. 2) tamiler der angav at være gået “under jorden” for ikke at blive tvangsudskrevet i “Tigrenes” krig samt 3) somaliere, eller mennesker der hævdede at være somaliere, – som af ret tilsvarende grunde var flygtet via Mogadishu.
Forklaringerne var præget af menneskesmuglere
Disse grupper havde så det til fælles, at deres forklaringer var præget af menneskesmuglere. For hver gruppe var kernefortællingen omkring flugtsituationen den samme og – nok så besynderligt – også detaljerne de samme.
Efterhånden kunne jeg ad 1) ligefrem se det hus for mig, som de åbenbart alle havde boet i og det vindue de alle var sprunget ud ad, da militæret kom for at hente dem, samt de marker de var løbet over, selvfølgelig på nogenlunde samme tid om natten.
Ad 2) viste det sig at begrebet “at gå under jorden” ikke var blevet uddybet for alle. Det var faktisk ganske rørende at se en lillebitte tamil med sine hænder og fagter illustrere, hvor lille et hul i jorden han i ugevis havde gemt sig nede i.
Ad 3) var der påfaldende mange gedehyrder som følte sig truede, fordi de – som det vel nærmest måtte oversættes til – var af forkert familie (klanbaggrund).
Man slap af sted med meget
Som jeg erindrer det, blev der oftest tildelt asyl, men for somaliernes vedkommende søgte man dog at fremskaffe bedre baggrundsoplysninger, for eksempel ved at forsyne nævnet med kort over Mogadishu bilagt oplysninger om trafikforhold og lignende. Omend primitivt havde dette en vis virkning i sagsafhøringerne, men kun i meget kort tid.
Erfaringen fra denne og lignende indsatser var gerne, at menneskesmuglerne hurtigt tilpassede det solgte produkt. Så hurtigt, at det oplevedes som om, de evnede at følge udviklingen nøje.
Det bliver for langt at komme ind på sagsbehandling, men min erfaring gennem næsten syv år på pladsen var, at Danmark ikke har tilstrækkelige ressourcer til efterforskning i disse lande.
Jørgen Abrahamsen er fhv. ministerråd i Udenrigstjenesten. På baggrund af sit arbejde med dansk sikkerhedspolitik var han i 1981 – 84 ( fodnoteperioden ) afgivet til NATO-Rådet i Bryssel som chef for dets kontor for ” General Political Affairs”. Han har tillige været daglig leder af forsvarsministerens rådgivnings og analysegruppe (RAG) da forsvaret blev omlagt efter den kolde krigs ophør.
læse hele artiklen her https://denkorteavis.dk/2014/da-jeg-sad-i-flygtningenaevnet-var-asylansogernes-forklaringer-pafaldende-ens-helt-ned-i-detaljen/