Mangfoldighedsfundamentalister

Dialog?  Brobygning?  Åndsfrihed?

“Jeg mener samtidig, at det er noget sludder, at man nødvendigvis skal rykke sig selv, når man møder nogen, der mener det modsatte “

Morten Vestergaard  på JyllandsPosten har interviewet præst Henrik Højlund ( 59 år, opvokset i Hirtshals, cand.theol. i 1987)  der fortrak væk fra Nørrebro efter et års virke.

Er du så ikke også fundamentalist som dem, du kalder mangfoldighedsfundamentalister?

»Jo, jeg er også fundamentalist. Hvilket vil sige, at jeg også har uopgivelige fundamentale forestillinger om tilværelsen. Problemet med mangfoldighedskulturen er, at den foregiver at være det stik modsatte af fundamentalistisk. Den er åben, fri, grænseløs. Den giver plads til alle holdninger. Den siger, at tilværelsen og sandheden er relativ og individuel. Ingen kan hævde en objektiv sandhed for andre. Og så ender det med lige netop at blive en meget objektiv og afgrænsende sandhed.

De, der ikke favner denne relativisme, skubbes ud på sidelinjen. Sagt med et konkret eksempel: Hvis ikke du favner den ”frie og åbne” sandhed, at der ikke bare findes to køn, mand og kvinde, men massevis af køn, så har du ikke den rigtige, gangbare holdning. Eller hvis du ikke anerkender, at provokeret abort er en menneskeret, så er du også ude af dansen.«

Respublica anbefaler at læse hele artiklen.

kilde:https://jyllands-posten.dk/premium/indblik/Indland/ECE11611185/det-overraskede-mig-at-der-var-saa-lidt-aandsfrihed-paa-noerrebro/     29.09.19

 

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Kultursammenstød, Personlige beretninger, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.