Kulturelle normer hos ikke-feminister

Hver fjerde borger i Sverige har indvandrerbaggrund.

Gang på gang er modstridende svenske værdier kollideret i den offentlige debat. Man ønsker demokrati og ligestilling, samtidig med at man ønsker respekt for kulturforskelle; man hylder traditionen for religionskritik, samtidig med at man kræver beskyttelse af minoriteter og deres religion.

»Mit parti (det socialistiske Vänsterpartiet K.D) vil ikke kritisere de normer, der ligger bag æresforbrydelser og børneægteskaber, fordi det foregår blandt minoriteter. Partiet har forladt sin ideologi til fordel for iden­titetspolitik og kulturrelativisme. Jeg er en socialistisk, marxis­tisk feminist. Jeg har kæmpet imod fundamentalister, siden jeg var 13 år gammel, så selvfølgelig vil jeg ikke holde mund i et demokrati,« siger Amineh Kakabaveh.

»Det er den samme konflikt, der gentager sig med nye personer. De svenske partier har svært ved at håndtere folk som Amineh, der er kommet med en stærk venstreorienteret baggrund fra Mellemøsten. Når de vil videreføre deres holdninger her i Sverige, får de at vide, at det er følsomt at tale om religion. Der er feminister, som kommer til det her storslåede feministiske land og oplever, at æreskonflikter ikke er noget, man skal tale om,« siger Sakine Madon politisk chefredaktør på Upsala Nya Tidning

 

Respublica anbefaler at læse artiklen i sin fulde længde.

kilde: Leny Malacinski   :Et spørgsmål om ære. Weekendavisen 13.september 2019

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Filosofi/ Etik, Kultursammenstød, Køn, Menneskerettigheder, Psykologi, seneste, Sverige. Bogmærk permalinket.