Langt over 100 kriminelle klaner i Tyskland

Først nu er det ved at gå op for politiet, hvor hårdt et jerngreb kriminelle klaner har om den tyske underverden

Penge kan vaskes hvide ved at gå ind på ejendomsmarkedet eller at åbne en  bar – det gælder også vandpibe, juicebarer eller spisesteder.

Deres jernhårde greb om den kriminelle underverden spænder over det meste af landet. For at chikanere de kriminelle så meget som muligt har politiet i delstaten Nordrhein-Westfalen lanceret de tusinde nålestiksstrategi. Dvs., at man slår ned alle de steder, man kan komme til det.

Der findes 108 kriminelle klaner alene i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, som tæller ca. 18 mio. indbyggere.

Politiet regner med, at klanerne har begået flere end 14.200 lovovertrædelser mellem 2016 og slutningen af 2018. Heraf blev den skyldige fundet i 6.500 tilfælde.

Af de dømte var 20 pct. kvinder.      Kilde: Die Welt 

Det står nu klart for efterforskerne, at shishabarerne spiller en vigtig rolle for klanerne: De tjener penge på dem, de vasker penge i dem, og de markerer territoriet, så andre klaner ikke tror, at de kan komme og etablere sig.

Samlet har kriminalpolitiet, der har hovedsæde i Düsseldorf, kendskab til næsten 400 klanmedlemmer, som har overtrådt loven på den ene eller den anden måde i Bochum.

På et tidspunkt blev det også farligt for politiet at bevæge sig i området. Flere betjente blev omringet af 20-30 mand, som krævede, at de skulle forlade området.

 
De fleste kriminelle klaner i Tyskland har rødder i Tyrkiet eller Libanon.      Den første gruppe kom til landet som gæstearbejdere; den anden flygtede til Tyskland under den libanesiske borgerkrig, der i store træk begyndte i 1975 og endte i 1990.

Politologen Ralph Ghadban går for at være en af de mest vidende eksperter i klanerne. Han er selv fra Libanon:

Den ”sene” opvågning skyldes, at det er forbudt for politi og retsvæsen at koble etnicitet og kriminalitet. “Politiet har  været blindt, man har ikke kunnet se klankriminaliteten”, siger Ghadban

 

kilde: 21.04.2019  Solveig Gram Jensen
Jyllands-Posten

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Arabere, Civilsamfundet, seneste, Tyskland. Bogmærk permalinket.