Folkekirken

Under 60 procent af børnene bliver døbt før det fyldte 1 år

Under enevælden var der ikke noget, der hed kirkemedlemskab. Der fandtes ikke en ”kirke” i moderne betydning af ordet, men kun ”kongens religion”. I Danske Lov af 1683 betyder ordet ”kirke” kirkebygning. Indtil Grundloven af 1849 var alle indbyggere indlemmet i ”kongens religion”, som var evangelisk-luthersk af konfession. Levede indbyggerne ikke op til den forordnede kirkelige adfærd, var sanktionerne strenge, i sidste instans landsforvisning.

Undtagelserne var få, små og velafgrænsede til nogle håndfulde jøder, katolikker, reformerte og baptister, som havde fået særlig tilladelse til at stå uden for kongens religion – under strengt statstilsyn. I 1849 kunne ”afvigerne” tælles i promiller, og først omkring 1880 nåede man op på 1 procent medlemmer af andre trossamfund, mens praktisk talt alle andre var ”medlemmer” af folkekirken.
Først i 1984 var Danmarks Statistik klar med en egentlig medlemsstatistik på grundlag af oplysningerne i det nye cpr-register fra 1969. Dengang blev medlemsprocenten udregnet til 92,9, mens medlemmerne af andre kristne kirker fortsat kun omfattede 1 procent af befolkningen.

Den 1. januar 2019 var medlemsprocenten 74,7

Blandt gammeldanskerne er cirka 86 procent fortsat folkekirkemedlemmer. I absolutte tal har folkekirken ”kun” mistet cirka 245.000 medlemmer mellem 1990 og 2019, mens befolkningstallet i samme periode er steget med 670.672 indbyggere i kraft af indvandringen.

Den mest direkte årsag til faldet i det absolutte medlemstal er, at barnedåbsprocenten er faldet, så under 60 procent af børnene bliver døbt før det fyldte 1 år.

Uddrag af artiklen  Kirken har fokus på dåb, men ikke på indvandrere af Hans Raun Iversen.   Han  er lektor emeritus i praktisk teologi fra Københavns Universitet.                          Kristeligt Dagblad 18.03.19

 

Dette indlæg blev udgivet i Civilsamfundet, Organisationer, Religion / Ideologi, seneste, Statistik. Bogmærk permalinket.