80 pct. af de børn, som lever i familier, hvor begge forældre er på kontanthjælp, har ikkevestlig baggrund
På baggrund af tal fra Danmarks Statistik har arbejdsgiverforeningen regnet sig frem til, at der i marts 2018 var 14.640 børn, som havde forældre, hvor begge var på kontanthjælp. Af dem udgjorde ikkevestlige børn godt 80 pct. hvilket er ca. 12.000.
I analysen fremgår det også, at børn med ikkevestlig baggrund i 2013 tilsvarende udgjorde 55 pct. af de børn, hvor begge forældre modtog kontanthjælp.
Antallet af børn med henholdsvis dansk og ikkevestlig baggrund, der lever i en familie, hvor begge forældre er på kontanthjælp, er faldet fra 18.790 i marts 2016 til 14.640 i marts 2018.
Ser man på udviklingen siden marts 2016, er antallet af børn med dansk baggrund, hvor begge forældre er på kontanthjælp, faldet fra 2.830 til 1.770 i marts 2018. Et fald på 37 pct. Tilsvarende er antallet af børn med ikkevestlig baggrund dalet fra 14.610 til 12.000. Et fald på 18 pct. Derudover kommer en lille gruppe, som ikke kan kategoriseres som ikkevestlige eller etnisk danske.
I perioden april 2016 til september 2018 modtog 38.800 fuldtidspersoner med ikkevestlig baggrund enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, hvilket svarer til 32 pct.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fremhæver faldet i antallet af personer på kontanthjælp, men erkender, at der også er problemer: »Vi kan se, at nogle af dem, der har været i systemet i flere år, er svære at få til at blive en del af arbejdsmarkedet.«
Formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S), siger, at den virksomhedsrettede indsats i forhold til at få flygtninge i arbejde og uddannelse, som mange kommuner har haft succes med, nu også skal gælde de gamle indvandrere:
»Vi lavede jo det skifte for en to-tre år siden, hvor vi gik over til at være langt mere arbejdsmarkedsrettet. I stedet for en lang diskussion handler det nu om at gå den vej. Jeg oplever, at vi i fællesskab er blevet klogere på, hvad der er det rigtige at gøre.«
kilde:08.03.2019 Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforenings undersøgelse; Kaare Kronberg Jensen og William Kristensen.