Der er store faldgruber i undersøgelser om integration
Socialklasser contra stammer Danske socialklassekategorier eller den strukturelle livsformsanalyse kan ikke umiddelbart anvendes i indvandrersammenhæng. Man skal medtænke at mange etniske grupper opererer med stammer eller klaner; og at fx pakistanere opererer med kastesystem ( zat) og broderskaber. Man skal erkende at sprogvanskeligheder og diskrimination kan spille en rolle for 1.generations social-økonomiske placering, og for at bedømme i hvertfald 1.generations valgmuligheder, skal man vide om deres kulturelle kapital og habitus er udviklet i diktaturer, feudalsamfund, moderne eller nær-moderne samfund.
For anden og tredje generations mænd kan der være vigtigt at afdække tilhør til diverse bandegrupperinger .(læs om bandernes udvikling hos Aydin Soei: Omar og de andre- vrede unge mænd og modborgerskab 2018)
Push or pull
Opholdsgrundlaget skal også medtænkes. Flygtningegruppen må ikke slås i hartkorn med gæstearbejder-gruppen, heller ikke i efterkommergenerationen. At rejse til noget godt og at føle sig presset ud er mentalt meget forskelligt ( push and pull faktorer). Men det må heller ikke overses, at det faktisk kun er et mindretal af flygtningefamilierne, der har været berørt af tortur. At være familesammenført kan eksempelvis for en hustru både dække over at være i ægteskab (registreret eller uregistreret) med manden inden han udvandrede, eller det forhold at manden efterfølgende henter en ung brud i hjemlandet. Det sker at ikke helt unge kvinder hentes hertil, som den anden eller tredje i en række af hustruer – han er så fraskilt eller enkemand – til en ældre mand på offentlig forsørgelse.Det ser ud til at nogle af disse ægteskaber indgås udfra pragmatiske forhold og ikke af romantiske årsager.
Udvandrere er ikke repræsentative og modtagerlandet er ikke tilfældigt Man skal erkende, at emigranter ikke udgør et repræsentativt sample af hjemlandets befolkning.
Og det er vigtigt at vide, at især de skandinaviske lande har været tiltrækkende at bosætte sig i for ressourcesvage befolkningsgrupper fra Tyrkiet, Pakistan, Marokko, og for uønskede palæstinensere fra det Palæstinensiske Selvstyr (fx besætterne i Blågårdskirken, der opnåede ophold ved særlov). Mange af disse mennesker er dog ikke i egen bevidsthed udvandret og er derfor heller ikke mentalt indvandret.
Ikke danske parforhold Man skal ligeledes erkende, at mange unge mænd og kvinder i passiv form er blevet ført til Danmark og blevet gift – deres parforhold og forældreskaber ligner ikke danskernes.
Etniske grupperinger Det er misvisende at antage at immigranter er etnisk homogene blot fordi de har samme oprindelsesland. Der er en risiko ved at negligere visse indvandrergruppers modvilje overfor andre etniske grupper, og derved overse selv-segregerings faktoren.
Overfladekultur contra kerneværdier Man skal også vare sig for at forveksle en del overfladiske kulturmanifestationer med kernekultur fx mener nogle forskere at “alle unge vil det samme”, blot fordi det store flertal i en vis alder interesserer sig for det modsatte køn og hører samme musik. Omvendt skal slør og tørklæder på efterkommere tolkes som alvorlige signaler om afstand til sekularitet.( læs om hvordan kultur kan analyseres hos Hans Gullestrup: Kultur, kulturanalyse og kulturetik -eller hvad adskiller og forener os? 1992 (vælg førsteudgaven!))
Opholdstidens længde Det er også vigtigt at vide, at opholdtidslængde ikke er en signikant faktor i integration, når det drejer sig om traditionelt indstillede muslimske indvandrere.
Hvis integration er målet Ovenstående fortæller forhåbentlig, hvor vigtigt det er at forskeren har dyb forforståelse i sit emne , hvis den viden hun samler skal bruges til at forandre. Hun skal også kunne se og forstå kulturen indefra (etic focus) ,for at kunne forklare tanker og adfærd.