Dysfunktionel struktur for social udfoldelse

Yasser Ghanbari , afghaner, 23 år (2018)

https://medalrespekt.dk/

Destruktive kønsroller i islamiske kultur-fælleskaber

I udlændinge- og integrationsdebatten hører man ofte om et statistisk veldefineret skel blandt unge mænd og kvinder i de muslimske minoriteters fællesskaber i Danmark. Statistikkerne og virkeligheden viser tydeligt, at de unge muslimske kvinder stormer ind i de videregående uddannelser og gennemfører dem med bravour, mens de unge mænd i selvsamme kulturfællesskaber oftere står tilbage uden uddannelse, beskæftigelse eller fremtidsmuligheder, ligesom de oftere ender ud i en glidebane af kriminalitet.

Jeg fremlægger her mine egne tanker og erfaringer forbundet med dette skel, og forklarer hvordan begge sider af skellet opstår ud fra et fælles fundament i store dele af de islamiske minoritetssamfund i Danmark, hvor en dysfunktionel struktur for social udfoldelse har fundet rodfæste.

 

Kontrol både skaber og modvirker konflikt

Skellets natur bunder i to bestanddele: negativ social kontrol og kønsroller i islamiske samfund. Kvinders kønsrolle i islamiske samfund er en, hvor kvinden ikke blot gøres til et objekt, men til en handelsvare. Nærmere kan det betegnes som, at kvinder er den primære motor for mobilitet i et socialt hierarki baseret på ære og voldelig konflikt. Når man hører, at kvinden er beholderen for en families ære, kan det fortolkes som, at hun er en fremvisning af en families kapacitet for kontrol og beskyttelse.
Verdenssynet i disse kulturer drejer sig ofte om konflikt mod den verden, som man befinder sig i, hvilket på helt basale punkter bestemt er retfærdiggjort af omstændighederne i de lande, som kulturerne oprindeligt stammer fra.

 

Ægteskab er alliance

Bryder en kvinde med familiens retningslinjer, da vil familien have fremvist en utilstrækkelig evne til at kontrollere kvinden, hvilket er til stor skam for den dominerende patriark, fordi en datter anses som lettere at kontrollere end en søn, ligesom kontrolleringen af hende har en langt større monetær og social værdi end succesfuld kontrol af en søn. Altså mister patriarken både social status og en langsigtet investering. Den investering er ultimativt kvindens seksualitet, for når tiden er inde benyttes ægteskab, både i kulturernes hjemlande og i Danmark, til at stifte alliancer mellem familier, hvorved man kan stadfæste sin plads eller rykke opad i kulturens sociale hierarki. Hyppigere i hjemlandet finder et ægteskab udelukkende sted for medgiftens skyld, som i modsætning til diverse andre kulturer bliver betalt af gommen til brudens familie.
Dette er den primære årsag til, at man i Mellemøsten ofte ser ældre mænd gifte sig med meget unge piger, for hvis manden har lysten til et ægteskab med et barn og besidder midlerne samt den sociale status, som yngre mænd sjældent har, så får han tildelt et sådant ægteskab. I ingen af disse tilfælde har kvinden meget at skulle sige i forvaltningen af hendes egen kærlighed og fremtid.

 

Uddannelse er frihed

Ovenstående grundlag er af kulturelt tilsnit, men har et religiøst ophav (hvilket i første omgang sandsynligvis har et politisk ophav) og er altså den todelte grund til, at kvinder bliver påbudt at bibeholde en kropslig uberørthed og nægtet at træde uden for retningslinjerne fremsat af den medbragte kultur og religion. Overholdelsen af disse retningslinjer bliver opretholdt gennem ekstrem social kontrol og et løfte om alvorlige konsekvenser, hvis retningslinjerne overtrædes. Disse konsekvenser kan være alt fra vold og husarrest til genopdragelsesrejser og æresdrab. Derudover medvirker eksempelvis hovedbeklædningen til at signalere mod omverdenen, at kvinden er utilgængelig, ligesom hun ikke må være hjemme senere end et bestemt tidspunkt, og ikke må ses bryde noget dogme af nogen, som allerede har eller kan få kendskab til kvinden. Derfor kan det siges, at en stor bestanddel af kvinderne i de muslimske minoritets-fællesskaber klarer sig godt i de videregående uddannelser, fordi dette er et af de eneste punkter i deres livsudfoldelse, hvor de kan udfolde sig forholdsvis frit, og at det muligvis er det eneste punkt i deres liv, hvor de selv kan tage styring over egen fremtid. Derudover er udsigten bag en lang og prestigefyldt uddannelse, udover den økonomiske frihed forbundet dertil, at kvinden gennem ægteskab hurtigere kan komme væk fra hjemmet og dens sociale kontrol, fordi hun er mere eftertragtet som hustru.

Mænd skal styre sig selv

Til sammenligning er forholdene for de unge mænd i samme kultur i langt højere grad præget af frihed i den sociale udfoldelse. Her bæres et personligt ansvar for overholdelse af kulturelle og religiøse påbud. Kontrollen hos de unge mænd forekommer primært gennem vold, når de unge mænd forbryder sig mod dogmer eller forældrenes ønsker, ikke gennem nogen stor grad af social kontrol, som skal forhindre dem i at gøre det i første omgang. Hertil kan siges, at selvom de unges mænds frihed og råderet i ethvert henseende er at foretrække frem for kvindernes afgrænsede virkelighed, så er navigering ind i samfundet sværere for de unge mænd, netop fordi de selv bærer ansvaret for afgrænse sig fra den danske majoritet, mens grænserne for det tilladte konstant udfordres iblandt dem. Man har så at sige friheden til at bevidne og være omgivet af det, som for én er forbudt, og man har i langt større grad muligheden for at overtræde religiøse og kulturelle retningslinjer, hvorfor en tankegang opstår om, at hvis ens sociale udfoldelse skal foretages i det skjulte, så kan man lige så vel udfolde sig socialt ind i kriminalitet. Oveni dette forekommer en form for social adfærds-splittelse, fordi de unge mænd agerer forskelligt afhængigt af, om de er i hjemmet eller uden for hjemmet, hvilket gør navigation mod en succesfuld fremtid meget sværere, end hvis tydelige og faste rammer gjaldt uagtet omgivelser.

Man sparker nedad

I så rigid og ru en struktur, hvor kulturelle og religiøse dogmer gøres til en skikkelse allerhøjest i livets hierarki, og hvor vold er et legitimt redskab brugt i opdragelse og afgørelse iblandt mennesker, forekommer forskydelser af frustration naturligt; forældre får frigivelse fra deres frustrationer ved at udøve vold mod deres børn, og børnene får frigivelse fra frustrationen deraf ved enten at udøve vold ude i samfundet eller fordybe sig i faglighed – dette afhængigt af deres køn og virkeligheden forbundet til det.


 

 

Artiklen bringes med tak til forfatteren!

Vi henviser til Yasser Ghanbaris øvrige artikler på https://medalrespekt.dk/

 

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, Religion / Ideologi, seneste, Ære. Bogmærk permalinket.