Flere besøgte moskeer

Fra 115 til 170 moskeer på ti år

Der er i Danmark nu 170 moskeer mod 115 i 2006. Det svarer til en stigning på cirka 50 procent og svarer ligeledes nogenlunde til stigningen i antallet af muslimer i Danmark.

Antallet fremgår af den nye kortlægning ”Moskeer i Danmark”, som professor i religionssociologi, Lene Kühle fra Aarhus Universitet har gennemført i samarbejde med videnskabelig assistent, cand.mag. Malik Larsen.                                                                 Analysen er en opdatering af Kühles tidligere undersøgelse fra 2006.

Det fremgår ligeledes, at moskeerne benyttes mere i dag, hvor syv – ni procent af danske muslimer anslås at deltage i fredagsbønnen i modsætning til for ti år siden, hvor fem – syv procent deltog i fredagsbønnen og endnu færre i de daglige bønner.

kilde:  21.12.17  Kirkeministeriets  pressemeddelelse http://www.km.dk/aktuelt/singlevisning/news/flere-moskeer-i-danmark-og-de-benyttes-af-flere

Dette indlæg blev udgivet i Civilsamfundet, Religion / Ideologi, seneste, Statistik. Bogmærk permalinket.