En kritik af en religions funktioner i et samfund vil nødvendigvis være værdibaseret.
Den forudsætter et standpunkt om, hvad der kendetegner et godt samfund.
Dette er ikke bestemt ved videnskaben, men ved et værdisyn. Det gør hverken et værdisyn universelt gyldigt eller ugyldigt, at en kreds af mennesker mener, at det stammer fra deres guddom.
Værdier må diskuteres netop som værdier i en åben samfundsdebat, der forholder sig til argumenterne og værdisynets konsekvenser – ikke til deltagernes observans eller religion.
Religionerne er baseret på sociale følelser.
Hjernen betvivler troen, men den bekræftes af hjertet og støttes af menighedens samfølelse. Religionerne hævder påstande, der er utroværdige og absurde for vores almindelige fornuft. Religionerne hævder, at der findes en virkelighed bagved de sansede erfaringers verden. Det må moderne mennesker selvfølgelig forholde sig fornuftigt kritisk til, men det er for enkelt at modstille ” virkeligheden” med fantasiernes verden.
En religions funktioner i samfundet er ikke entydige. Den indvirker på flere områder med forskellige konsekvenser.
Respublica anbefaler at læse hele artiklen
Ole Riis: Religionskritikerne bør også huske selvkritikken 29. december 2017 Kristeligt Dagblad
Professor emeritus i religionssociologi ved Universitetet i Agder, Norge.
***
Vi anbefaler at læse Mikael Rothstein : – og det fortsætter med religionen i antologien Kultur og opdragelse – forskellige verdner, forskellig virkelighed. Gyldendal 1996.