Islamisk Stat har aldrig reelt kæmpet for at bygge et samfund op, kun for at bryde samfund ned og selv dø til sidst
Derfor vil IS’ sammenbrud i Syrien og Irak ikke svække dets appel til unge jihadister i Vesten.
Uddrag af interview med fransk islamforsker Olivier Roy
Man kan snart ikke længere tale om IS som en geografisk enhed.
»De dræber folk for at få samfundet til at kollapse, men samfundet kollapser ikke. Samfundene kollapser aldrig. På den måde er det en permanent fiasko, de kæmper for. Det eneste samfund, der kollapser, er IS’ islamiske samfund. Der er ikke noget næste øjeblik. Derfor handler det om at dræbe så mange mennesker som muligt og så selv dø. Det er også det, de gør i Mosul og i Raqqa.«
Det er, hvad Olivier Roy kalder den nihilistiske urealiserbare dimension i IS’ jihadistiske projekt, der trækker.
»Den Islamiske Stat hævder at være en stat, men de prøver reelt aldrig at bygge et rigtigt samfund, fordi de anser stort set alle for at være fjender. For at være en stat er du nødt til at indgå i relationer til andre stater og fastslå, hvor din stats grænser går. IS har fra begyndelsen sagt: Vi har ingen grænser, og vi vil ikke have relationer til nogen andre.
Hvis man sammenligner med Taleban, er de jo også ekstremt konservative, men Taleban ønsker en territoriel islamisk stat, så dem kan vi forhandle med. Så snart, man accepterer præmissen om, at de har magten i Afghanistan, kan man forhandle med dem.
Med IS er intet til forhandling. På den måde er det også apokalyptisk, for IS har ingen andre muligheder end at fortsætte med at kæmpe til døden,« konstaterer Olivier Roy.
Det, Roy er nået frem til, er, at der ikke er meget, der underbygger teorier om en gradvis radikalisering af hverken den ene eller den anden årsag.
»For det første er 25 procent af gerningsmændene konvertitter. Hvis forklaringen var islam i sig selv, hvorfor skulle folk så konvertere til islam og derfra begå terror? For det andet burde vi jo ifølge den tænkning demografisk have et langt større antal terrorister, end vi har. Vi burde have tusindvis og atter tusindvis af ekstremister, men det har vi ikke, vi har hundredvis og hundredvis. Og endelig understøtter disse gerningsmænds biografier sjældent ideen om, at de er ofre. Mange af dem har ikke lidt under islamofobi. For eksempel af den meget gode grund, at de ikke var troende,« siger han om gerningsmændene, der altså meget sjældent har været praktiserende muslimer, men ofte har været småkriminelle, har drukket og taget stoffer og overordnet levet, hvad der kan betegnes som promiskuøse liv helt frem til deres død.
De lever i udkanten af deres egne samfund.
I næsten hver eneste celle siden 1997 har der været søskenderelationer. Når det er så gennemgående, betyder det noget. Det siger noget om deres forhold til familien og til samfundet. Du taler med din broder, fordi du ikke har nogen integration i samfundet.
»Problemet er, at de regeringer, vi samarbejder med, den marokkanske og den tyrkiske, vil rekulturalisere med religion, men som marokkanere, som tyrkere, hvor vi tværtimod burde rekulturalisere med vestlig kultur,« siger Olivier Roy, der også er skeptisk over for ideen om at ‘ reformere’ islam som løsning.
***
Olivier Roy udgav tidligere på sommeren bogen ‘ Jihad and Death’, hvori han undersøger baggrundene hos de attentatmænd, der har stået bag de seneste 25 års islamistiske angreb i Vesten og deres ideologiske forbindelse til al-Qaeda og især IS i Mellemøsten.
Respublica anbefaler at læse hele artiklen
kilde:Tobias Havmand: Det er det umulige i IS’ projekt, der tiltrækker radikale unge i Vesten 11. september 2017 Information