Skæbnetro

I denne uge fik troen på skæbnen en prominent fortaler i Danmarks kommende konge. Det fortæller han om i bogen ” Under Bjælken”.

Hvorfor bekender mennesker sig til en tro på skæbnen?

Vokser man op i et muslimsk miljø, er det naturligt at tale om Allah og skæbnen mens det i et buddhistisk miljø vil være karmabegrebet, man anvender.

Muslimer taler om qisma/kismet/nasib en tro på prædestination. Al-Qadar wa-al-qada er en arabisk betegnelse for forudbestemmelse. Koranen rummer vers der slår Allahs forudbestemmelse  af alt mellem himmel og jord utvetydigt fast.

Man kan jo diskutere hvor meget man kan integrere/assimilere en person, der tror på at hans livsvej ligger helt fast.

(læs mere under forudbestemmelse i Gads leksikon om islam).

Fatalisme

Der findes meget lidt statistisk viden om udbredelsen af troen på skæbnen. I 2016 undersøgte man danskernes forhold til en nærmest fatalistisk skæbnetro – altså læren om, at menneskets skæbne er givet på forhånd og er uafvendelig.

Godt 1000 danskere blev præsenteret for følgende: ” Det er meget lidt, det enkelte menneske kan gøre for at ændre sit livsforløb: Er du enig eller uenig i dette udsagn?”.

15 procent var enige.

65 procent var uenige.

14 procent svarede hverken enig eller uenig.

6 procent svarede ved ikke.

KILDE: YOUGOV FOR CENTER FOR KIRKEFORSKNING, KØBENHAVNS UNIVERSITET.

Vi anbefaler at læse hele artiklen

kilde: Else Marie Nygaard: Et bud på livets røde tråd
4. november 2017 Kristeligt Dagblad

Dette indlæg blev udgivet i Psykologi, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.