Jeg blev altid tilgivet og hændelsen altid forklaret med mit kulturelle ophav
Hassan Preisler: Da jeg snød min rektor, snød jeg mig selv
Jeg var indstillet på at blive kylet ud af gymnasiet. Jeg gik i 1. g og havde opbygget et massivt både skriftligt og fysisk fravær og et hashmisbrug. Jeg udtrykte intens skoleforagt og gik altid i byen med nogle venner.
” Hassan, skyldes det hele din etniske baggrund?”, spurgte rektor
Jeg tænkte, at den her griber jeg og ser, hvor det bærer hen. Så jeg sagde ja efter en lang pause. Og han svarede, at det kunne han godt forstå, at det måtte være hårdt at være kulturelt splittet og komme udefra uden stærke ressourcer.
Jeg var fagligt dygtig, men socialt meget angst, hvilket jeg kontrollerede ved at være en mobber i mange år.
Efter samtalen med rektor lykkedes det mig at holde ham fra at møde mine forældre, og på den måde havde jeg fripas til at fortsætte min tilgang til skolen gennem gymnasietiden og endda at tisse op ad rektors kontor til en skolefest.
Men det var uægte
Jeg dyrkede den rolle intensivt også efter gymnasietiden, jeg fik taletid, omsorg og en god position i integrationsdebatten.
kilde:Benjamin Krasnik 28. oktober 2017 Kristeligt Dagblad
Hassan Preisler er forfatter til bogen ” Brun mands byrde”2013. Han kører samtaleprogrammet ” Min lille Hassan” på Radio24syv.