EU tiggere kan ikke integrere sig i Norden, vurderer forsker
” Mødet med tiggere udfordrer den kontrakt, vi i Norden har med velfærdssamfundet,” mener doktorand i kulturgeografi Erik Hansson, der har forsket i mødet med tiggere.
Han er interviewet i Kristelig Dagblad og vi bringer et lille uddrag :
“Det handler i højere grad om ubehag end om utryghed, for i praksis er det ofte ubehageligt at blive forstyrret af fremmede i byen: Fordi man ikke er vant til, at fremmede kommer tæt på, fordi ens samvittighed rystes, og fordi mennesket som udgangspunkt er empatisk og genkender andres smerte og lidelse.”
–Du nævner også forskellen mellem forestillingen om ” den falske” og ” den fortjente” tigger. Hvori ligger den forskel, og hvordan opfatter vi den udenlandske tigger?
Behovet for at skelne mellem falske og fortjente tiggere strækker sig langt tilbage i middelalderen i Europa. Det grundlæggende problem med bistandsarbejdet er at trække en grænse, så det sociale system og retfærdigheden ikke smuldrer, og at arbejde for eksempel kan betale sig bedre end almisser. Selvom den skelnen er fundamental umulig, har to kategoriseringer af ” den ufortjente tigger” særligt vundet indpas: ” De raske”, som bare burde arbejde i stedet, og ” de fremmede”, som man ikke kan kontrollere. ” EU-emigranterne” kommer let til at tilhøre de ufortjentes kategori, også selvom de har en minimal chance for at finde arbejde og integrere sig.”
Respublica opfordrer til at læse hele artiklen
Mødet med en tigger udfordrer tilliden til staten af Sara Maarup Thomsen 19. juli 2017 Kristeligt Dagblad
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog : ” Det er min erfaring at mange romaer er dårligt begavede, og derfor vil have svært ved at integrere sig og få arbejde i Danmark. Jeg har mødt romaer gennem mere end 30 år i Danmark i mit arbejde – og ligeledes på studietur i hjemlandet. Fx sviner de ofte deres omgivelser til og spiser usund kost, som enhver kan se og irriteres over i danske byer for tiden, hvilket jo ikke kan betegnes som intelligent adfærd. Mange fastboende romaer i fx Helsingør, sørger ikke for at deres børn overholder undervisningspligten, hvilket giver dem dårligere livschancer for et liv uden kontanthjælp og kriminalitet deres IQ og handicaps ufortalte”.