I 2016 fik Danmark den største befolkningstilvækst i 45 år på grund af flygtninge og indvandring.
Det kan koste dyrt for dansk økonomi, for ikke-vestlige indvandrere er langt mindre i arbejde end danskerne.
Samtidig er der risiko for, at langtidsledigheden kan stige kraftigt fremover.
I 2018 vil der være 93.000 ikke vestlige indvandrere enten uden for arbejdsmarkedet eller på offentlig forsørgelse, fordi de i mindre grad er på arbejdsmarkedet. Nykredit har lavet beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Hvis alle 93.000 får ydelser fra det offentlige, vil det svare til en stigning i antal personer på offentlig forsørgelse på 1,6 pct. fra 2016 til 2018.
Nykredit tager udgangspunkt i de såkaldte beskæftigelsefrekvenser. De viser, hvor stor en andel af en årgang, der er i job. For danskere er det omkring tre ud af fire af en årgang, som er i arbejde. For de ikke-vestlige indvandrere er kun omkring halvdelen i job.
Den store indvandring sidste år gør, at væksten i den danske økonomi pr. indbygger i 2016 sandsynligvis havner på nul.
I analysen har Nykredit taget udgangspunkt i de 272.500 ikke-vestlige indvandrere, som var i Danmark sidste år i alderen fra 26 til 64 år. Det er tale om både indvandrere, nytilkomne flygtninge, tidligere flygtninge, familiesammenførte og eventuelt andre ikke-vestlige indvandrere.
Med kun halvdelen af dem i arbejde mangler stadig 81.000 personer i 2016 at komme i beskæftigelse, for at deres beskæftigelsesfrekvens kan blive lige så høj som danskernes.
De næste to år vil der komme yderligere indvandring. Hvis ikke denne gruppe kommer hurtigt i job, vil gruppen af ikke vestlige indvandrere på overførselsindkomst stige med 12.000 personer, viser Nykredits beregninger.
Nykredit antager en stigning i udgifterne til overførselsindkomster på cirka to mia. kr. årligt. Beregningerne tager ikke højde for, hvad de 12.000 i øvrigt vil koste i form af f.eks. tilskud til børnepasning, undervisning og sundhed.
Forskningschef Jan Rose Skaksen Rockwool Fondens Forskningsenhed fremhæver, at hvis man forudsætter, at flygtninge/indvandrere kommer til Danmark, når de er mellem 20 og 30 år, så skal deres beskæftigelsesfrekvens op på 65 pct., for at de ikke bliver en udgift for landet. Det vil være en stigning på 15 procentpoint i forhold til flygtninge og indvandreres beskæftigelsesfrekvens på omkring 50 pct. i 2016.
Flygtninge og indvandrere står ikke nødvendigvis forrest i rækken med de kvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet. Der er kommet en lang række østeuropæere til landet, som er mere arbejdsmarkedsparate,«siger Jan Rose Skaksen.
Cheføkonom Steen Bocian fra Dansk Erhverv fremhæver, at andelen af flygtninge og indvandrere i arbejde ligefrem falder.
kilde: Nykredit : Tore Stamer ; Frederik M. Juel:Ny knast for dansk økonomi 25. januar 2017 Business.dk; Rockwoolfonden.