Antropolog Martine Zeuthen har sammen med andre udviklet en analysemodel for terrorbekæmpelse.En af vanskelighederne er at måle om det præventive arbejde hjælper.
Tidligere på året publicerede en kollega, Dr. James Khalil, og Matine Zeuthen deres konklusioner i en rapport for den engelske tænketank RUSI. Her diskuterer de design og evaluering af programmer, der har som formål at forebygge voldelig ekstremisme og de-radikalisering.
https:// rusi.org/ publication/ whitehallreports/ countering-violent-extremismand-risk-reduction-guide-programmedesign. Martine Zeuthen er antropolog, bosat i Kenya, hvor hun for tænketanken RUSI leder det EU-finansierede program Strengthening Resilience to Violence and Extremism (STRIVE) på Afrikas Horn.
I en kronik Kend din terror eller hold dig væk i Udvikling nr.5 2016 bringer Zeuthen en opsummering af deres konklusioner og anbefalinger.
Fra denne kronik bringer vi et lille afsnit fra analysedelen, og anbefaler at læse hele rapporten.
AT FORSTÅ VOLDELIG EKSTREMISME
I en verden, hvor terrorisme fylder så meget i den offentlige debat og i vores bevidsthed, er det klart, at mange går og grubler over årsagen til, at nogle vælger at tage del i en så grusom form for vold. Det er meget begrænset, hvad der findes af empirisk materiale, som kan hjælpe os med at forstå terrorismen og volden bedre. Årsagen er naturligvis, at det er et særdeles vanskeligt felt at studere, samt at vores dataindsamlingsmetoder er udfordrede, ikke mindst fordi emnet er så sensitivt.
Hvis man måler ekstremisme, hvad måler man så egentlig? Hvordan identificerer man, hvem der er i risiko, og så videre? Ved at trække på vores praktiske erfaringer forsøger vi at bringe debatten et skridt fremad. Et meget vigtigt aspekt er naturligvis at forsøge at forstå, hvad der kan være med til at drive voldelig ekstremisme frem, samt at forstå den sammenhæng, volden udøves i.
Det er svært helt præcis at afgøre, hvad der gør en person villig til at bruge vold til at udtrykke hans eller hendes religiøse og politiske ideologi.
Derfor har vi i stedet foreslået at undersøge denne proces ved at indtænke følgende faktorer:
Strukturelle motiver; disse inkluderer undertrykkelse, korruption, arbejdsløshed, ulighed, diskrimination, historiske spændinger og vold mellem forskellige grupper, ekstern statslig indblanding i andre stater og så videre.
Individuelle tilskyndelser; disse inkluderer følelser af mening (genereret ved at handle i overensstemmelse med ideologiske og religiøse principper), spænding, tilhørsforhold, accept, status, materielle gevinster, frygt for hævn fra voldelige ekstremistiske grupper, antagelser om belønning i det hinsides og så videre.
Muliggørende faktorer; disse inkluderer tilstedeværelse af radikale mentorer (inklusive religiøse ledere og individer fra socialt netværk med flere), adgang til radikale grupper online, socialt netværk med voldelige, ekstremistiske individer, adgang til våben og andre relevante redskaber, relativt svag statslig tilstedeværelse, mangel på social og familiær støtte og så videre.
Et sådant klassifikationssystem hjælper analytisk set til at forstå kompleksiteten og sammenhængen mellem forskellige forhold. Det hjælper også til at klargøre, hvor en indsats vil kunne gøre en forskel, og hvad denne indsats realistisk set har mulighed for at opnå.