af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog
Jeg mener ikke nogen er tjent med at lade som om forskellige etniske minoriteter ligner hinanden på det seksuelle område. Vi møder på kønsområdet stærke kulturelt baserede holdninger og reaktioner, fordi det er en særlig opfattelse af virkeligheden der står på spil
Danmark har netop oplevet en række voldtægtssager, hvor krænkerne angiveligt alle har baggrund i det guddommelige perfektionerede politiske og sociale system, der er i overensstemmelse med menneskets natur – med andre ord den islamiske civilisation, som masser af muslimer ser den.
Netop muslimer opleves også ofte som meget anderledes og tit som vanskelige
i alle former for seksualundervisning og – rådgivning. De udgør desuden Danmarks største minoritet og det er derfor nærliggende at se på hvilke holdninger til seksualitet forskellige grupper af muslimsk opdragede børn og unge præsenterer. I 1999-2000 interviewede jeg 28 unge om deres syn på forskellige emner relateret til køn og seksualitet. Undersøgelsen er ikke publiceret fuldt ud endnu . Det er vigtigt at understrege at undersøgelsen afdækker tanker om køn og seksualitet i miljøer, der på forhånd forventedes at være meget forskellige fra dansk midddelklasses kønsforståelse.
Under en sådan en høring om etniske kønsligestilling finder jeg det imidlertid også vigtigt at præsentere kulturel bagage som forudsætning for at vurdere muligheden for at nærme sig generelle danske normer.
Hvad nu hvis en eller flere af de tilflyttede kulturer slet ikke har ligestilling som kerneværdi? Fx fundamentalistisk islam. Herboende børn og unge påvirkes i muslimske familier med holdninger der spænder fra fundamentalistisk islam til humanisme.
Hver familie vælger selvfølgelig et værdisæt at opdrage deres sønner og døtre efter. Fordi forskerne ikke har undersøgt det, ved vi ikke, hvor mange nydanskere der bliver opdraget med indstillingen ”ingenting over eller ved siden af islam”, men et kvalificeret gæt lyder på halvdelen af den gruppe, hvor forældrene betragter sig selv som muslimer. Hvad er det så disse 2. generations unge muslimer er oppe mod, når vi taler kønsligestilling?
Skel og grænser er strukturerende elementer i islam. Køn, alder og tillagt status spiller større roller end egentlige individuelle handlinger og tankerne bag. Det giver sig udslag i stærk social kategorisering og hierarkisering, hvor fx rettroende contra vantro; tilladt contra forbudt sex; jomfruer contra urene piger nok er de mest kendte elementer.
Forholdet mellem kønnene defineres i islam udfra antagelser om menneskets natur og dets udfoldelse i sociale sammenhænge.
Kønslighed forstået som lige adgang, lige behandling eller et ideal om at opnå samme mål er en modsætning til islams forståelse af lige rettigheder som tillempet og modificeret hvert køns ansvar og pligter. Kønnene anses for at være medfødt forskellige på den måde at manden lever efter fornuften og kvinden efter følelserne, ligesom kønnene også fungerer forskelligt intellektuelt og temperamentsmæssigt. Opdragelsen foregår snarere som styring og disciplinering end som en vejledning med træning i at tage selvstændig stilling. I opdragelsen lægges vægt på mod og vitalitet hos mænd samt føjelighed og passivitet hos kvinder. Den folkelige ventil i denne stramme livsform er ”hysteri” eller ”at gå amok” som accepteres for begge køn i visse krisesituationer.
Det er formentlig ligeså fremmed for mange danskere, at den traditionelle muslimske kønsforståelse også indeholder begreberne ”fitna” som bl.a. er den furore og det kaos, kvinden skaber i mandens og samfundets (patriarkalsk) strukturerede orden, når hun begiver sig ind på traditionelt mandlige områder. I dette fundamentalistiske univers har kvinden også en særlig seksuel tiltrækningskraft ”quaid power” som man(d) skal vare sig mod. Bedst er det at tildække og afsondre hende og på den måde tæmme hendes natur, næstbedst at give hende en vogter med. Disse forståelser giver sig udtryk i et særligt ord for den ære, der er forbundet med kvindens seksuelle adfærd.
Islam er dog ikke en seksualforskrækket ideologi, men rammen for seksualitetens udfoldelse er ægteskabet og kun der.
Hvorfor det lige er manden der lovligt skal kunne tage fire ægtefæller, når kvinden efter traditionen er givet de ni tiendedele af seksualiteten, forklares nok snarere med forsørgelse, end den gave i form af nydelse Allah har givet mennesket i seksualiteten.
Studerer man islam længe og grundigt nok, vil man opdage, hvor central en placering seksualiteten har i denne religiøst baserede teori om samfundets indretning. Belønningen til mænd der kommer i Paradis er fx friske jomfruer til sex hver dag! Paradis’ belønning er en voldsom kontrast til Koranens forbud mod onani og den folkelige indstilling, at et ordentligt mandfolk er en der penetrerer (trænger ind med penis), og så er det mere underordnet hvad og hvem der penetreres.
Kønnene ses i islam som komplementære.
Tilsammen udgør de en helhed. Ligestilling forstået som lige adgang, lige behandling eller lige resultat giver derfor ikke mening
i den traditionelle islamiske forståelse af mand og kvindes forhold. Parterne er forskellige og skal leve forskelligt samtidig med at ligeværdigheden betones.
Ukendt for en del muslimer og danskere er dogmet om at ethvert menneske fødes som muslim! Personen kan imidlertid socialiseres bort fra den rette vej eller selv vælge afvigelse. Det er et paradox, at børn i alle aldre anses for at have indsigt i det moralske i egne handlinger og står til ansvar for dem, samtidig med at børn først anses for voksne på nogle områder som ca.12 årige. Alligevel underlægges unge forældres bestemmelser til de er gift eller selv er blevet forældre.
Mine mange interviews med herfødte børn og unge med muslimsk baggrund havde til hensigt at vise ”nye” opfattelser og holdninger, som seksualundervisere i stigende grad møder i deres arbejde. Derfor blev der med mellemmænds herkomst udtaget unge som i forvejen ikke forventedes at ligge tæt op til den brede midtergruppe af danske unge i holdninger til sex. For lærerne er det fremmede og ganske anderledes jo det sværeste at tackle med respekt i undervisningen og derfor måtte de skaffes kendskab til det. De interviewede var fx såkaldte ”udstødte piger” og ” religiøse drenge”. Det vil imidlertid føre for vidt at referere hele undersøgelsens opbygning og alle fundene. Så jeg skal her koncentrere mig om Drengenes kvindesyn.
Selvom drengene tilhørte forskellige grupperinger var der træk der gik igen flere gange, og der var holdninger som deltes af næsten alle. Disse udbredte tendenser refererer jeg herunder.
De interviewede mænd accepterer, påskønner og vedligeholder uligheden i normer for henholdsvis muslimske mænds og muslimske kvinders seksuelle adfærd. Uligheden viser sig bl.a. ved at de over 17 årige interviewede mænd udtaler bred accept af mænds udenomsægteskabelige forhold, men de accepterer det ikke for kvinder.
Rigtig mange mænd var imod at egne etniske kvinder lod lystprincippet råde til fx fester, og de ville ”sladre” eller sende pigerne hjem, hvis de foretog sig hvad mange drenge gør med danske piger til fester. Mænd med seksuel erfaring ønsker alligevel selv en jomfru, når de gifter sig. Der var udbredt accept af mænds ejendomsret til en kvindes seksualitet, og mænd accepterer jalousi eller vrede, når ”ophavsmanden” føler sig krænket.
At have tillid til eller stole på kvinder er sjældent.
Mænd lever i langt mindre grad end kvinder et hemmeligt dobbeltliv. Når de gør det, foregår det både for at få ”dansk frihed” og for at imødekomme lystprincipper, der ligger udover ”dansk frihed”. Det vil sige at de fx kører flere forhold samtidig eller anvender romantiske løgne for at opnå seksuelle ydelser fra kvinder, de ikke vil være kæreste med.
Drenge under 17 år oplever generelt ”tørklædepiger” som næsten aseksuelle.
Hvorimod mange over mænd 17 år forestiller sig at jævnaldrende muslimske kvinder har mere lyst end de selv, som de dog undertrykker. De forestiller sig endvidere at kvinders undertrykte lyst ”koger over”, når der gives adgang til legitim kønslig udfoldelse, altså i ægteskabet. En del mænd ser frem til at blive involveret med en brud med ”seksuelt overtryk”.
Drengenes fortælling om deres oplevelse af danske piger er meget varierende. Jeg mødte stort set ikke den despekt som pressen det sidste halve år har refereret som særdeles udbredt. Danske piger og muslimske piger oplevedes af nogle få som forskellige i væsen, af de fleste blot som forskellige i forvaltningen af seksualiteten. Drenge nærede enten frygt for muslimske pigers fædre og brødre eller følte en respekt, der gjorde at seksuelle forhold til danske piger ansås for at være et mere tilgængeligt mål.
Jeg mener ikke nogen er tjent med at lade som om forskellige etniske minoriteter ligner hinanden på det seksuelle område. Vi møder på kønsområdet stærke kulturelt baserede holdninger og reaktioner, fordi det er en særlig opfattelse af virkeligheden der står på spil.
Trykt i Berlingske Tidende 30.11.00