Rådighedsregler

Rådighedsreglerne håndhæves meget forskelligt  over for indvandrere på kontanthjælpkommunerne imellem.

Nogle kommuner mener at flygtning og indvandrere lige skal have lov at falde til og forstå systemet, andre slår hårdt ned på regelbrud med det samme. Flere kommuner mener,at flygtninge og indvandrere skal lære at overholde regler og aftaler fra dag ét; samt at der skal ydes noget for det økonomiske underhold. Samme regler uanset herkomst er faktisk lovgrundlaget.

Afvigelserne i rådhusenes praksis med at uddele økonomiske sanktioner til kontanthjælpsmodtagere, som ikke lever op til kravene om at møde op på jobcentret, til danskundervisning eller et aktiveringstilbud, bunder i lokale traditioner og kultur.

“Jeg husker fra 1980, erne og 1990’erne hvorledes arbejdsløse indvandrere (gæstearbejdersegmentet) kunne være “hjemme” i Tyrkiet eller i Marokko i langt flere uger  om sommeren end andre mennesker kunne afholde ferie på et helt år. Mine daværende kursister til danskundervisning eller på AMU fortalte, at det skete med sagsbehandlernes accept (på Vestegnen og i Nordsjælland)

Jeg husker også fra de første år efter årtusindskiftet, hvorledes en del mænd først mødte frem på tredjedagen af et undervisningsforløb. Tredjedagen var nemlig den dag underviseren skulle rapportere de ikke fremødte til bopælskommunen ” siger Kirsten Damgaard, daværende indvandrerlærer i Albertslund.

Det er databasen Jobindsats. dk, som drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der afslører afvigelserne i kommunernes praksis.

Som Lars Larsen fra LG Insight bemærker om udviklingen i systemets håndtering af borgere med etnisk minoritetsbaggrund: »For få år siden var det næsten fraværende i det integrationsfaglige miljø rundt omkring i kommunerne at arbejde meget beskæftigelsesorienteret og bruge sanktionsværktøjet. Så vi har rykket os markant på ret kort tid.«.

LG Insight  foretager mange undersøgelser på området integration.

kilde: Henrik Dørge: Forskelsbehandling
1. juli 2016  Weekendavisen 

Dette indlæg blev udgivet i Arbejde, Filosofi/ Etik, Flygtninge, Politik / Lovgivning, seneste. Bogmærk permalinket.