Imamer er freelancere
Fundamentalisme og radikalisering begynder ikke med imamerne
Jeg spurgte i oktober 2015 hjemmesiden www.religion.dk (tilknyttet Kristeligt Dagblad) med adskillige imamer tilknyttet som eksperter foruden danske religionsforskere, hvilke dogmer og doktriner i islams fundamentale lære en moderat muslim ville tage afstand fra. Der kom aldrig noget svar. Der er ikke noget svar.
Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog cand.pæd.psych , medlem af Forum for Islamforskere
Imamer og prædikanter arbejder ikke ligesom danske sognepræster. En dansk sognepræst har en certificeret eksamen baseret på en akademisk uddannelse, og præsten er tilknyttet et bestemt territorie, et sogn. I sognet møder det lille barn typisk præsten første gang til sin barnedåb, en tradition i dansk kultur. Næste gang er når det etnisk danske barn i 14 års alderen, skal tage personligt stilling til om det vil modtage konfirmationsundervisning hos den lokale sognepræst. Danske forældre sender deres børn og unge til kirken i forvisning om at der er en provst og en biskop, som overvåger den lokale kirkes arbejde, og med viden om at der er en lovgivning hvorunder folkekirken arbejder. Desuden har præsten lokalkendskab og folk træffer ham som aktiv medborger.
Imamernes arbejdsforhold er helt anderledes. Imamer har ikke nogen bestemt uddannelse og de er ikke underkastet et officielt hierarki med biskopper og kirkeministerium. De er heller ikke offentligt ansatte undtagen når de arbejder for hospitals- og fængselsvæsenet.Imamernes arbejde foregår i en flad struktur og de må betragtes som freelancere. Deres løn er underlagt udbud og efterspørgsel. For overskuelighedens skyld betegner jeg alle retslærde(i sharia), bønneledere med koranundervisning, også folk med opholdstilladelse i Danmark efter den såkaldte missionærparagraf for imamer, så længe de selv betegner sig sådan, for så vidt de rådgiver muslimer i moralske anliggender.
Den traditionelle imams ansættelse i landene rundt om Midddelhavet og i Mellemøsten foregår nogenlunde efter følgende mønster, som i stor udstrækning er videreført i Danmark og Europa. En mand føler for at studere Koran (Allahs dekreter) ,Hadith (Muhammeds ord og gerninger) og Fiqh (retsvidenskab ,sharia) .Han studerer hos en lokal imam , rejser penge fra familien eller mentorer i nærområdet til at tage på kostskole i Koranvidenskab. Sideløbende tager han ud at gæsteprædike i flere lokalområder, hvor tilhørerne belønner ham med pengegaver, jo bedre prædiken jo højere belønning. Han studerer hos andre islamkyndige, mødes med ligestillede og diskuterer islam. Dette foregår som en stadig spiralbevægelse.Jo bedre folk synes om hans undervisning og hans fredagsprædikener jo mere populær bliver han.På et tidspunkt tilbyder en landsby at bygge en moske med tilhørende bolig til ham. Han indgår så en form for kontrakt med en privat muslimsk menighed. Stiger hans popularitet, kan han flytte videre til et mere attraktivt område (med el, hospitaler, internetdækning fx) , ligesom han kan bevilges videre studier i fx Cairo, Yemen eller Pakistan med alt betalt af troende rigmænds organisationer i Mellemøsten. Nogle bliver så populære at de kaldes sheikher og nogle får eget TV program. Saudi Arabien og Iran har et anderledes system for prædikanter ligesom den tyrkiske stat har en ordning med at udsende imamer gennem Diyanet til Europa. Det sket oprindeligt for at modvirke for stærk fundamentalisme hos den tyrkiske diaspora forlyder det.
Penge udefra
Stormoskeen i Rovsinggade er betalt af en emir i Qatar. Jeg hørte forleden under et besøg der, at Hamad bin Khalifa Civilisation Center forstår sig selv som socialt samlingspunkt ( med fitness center, ungdomsklub osv.) og aspirerer til at blive Nordens al Hambra, forstået som et ledende center for islamisk indflydelse på samfundslivet i de nordiske lande. Afdøde Abu Laban, der under et interview med mig i 1987 betegnede sig som muslimsk aktivist, fik økonomisk støtte til sin første moske Al Nur på Vesterbro fra Kuwait.
Hvad laver en imam ?
De opgaver som Islamisk Kulturcenter (hovedsagelig pakistansk støttet) anser for at være deres har daværende imam professor Idrissi oplistet for mig i prioriteret rækkefølge :1. Vejledning til muslimer, så de kan leve her i overensstemmelse med Islam.
- Uddanne børnene i islams fundamentale lære.
- Etablere kontakt mellem de forskellige muslimer af forskellig nationalitet.
- Udføre servicefunktioner i forbindelse med bøn, vielser, skilsmisse og ved dødsfald.
Den særlige sammenblanding af teologi og det der anses for nagelfast viden, som er helt karakteristisk for islam, kan man også uddrage af navnet “Det europæiske råd for fatwa og Forskning”, med base i Irland , hvor også imamer med bopæl i Danmark har deltaget.Rådet udsteder fatwaer (domme, udsagn) ud fra sharia til de der anmoder om råd og en del af svarene offentliggøres.
Ligesom imamerne arbejder freelance er det også helt op til den enkelte muslim hvilken lærd, fra de to islamiske hovedretninger og et utal af retsskoler, hun vil søge vejledning hos. Der er ikke nogen tilskyndelse eller struktur der peger på den geografisk nærmeste imam. Den pågældende muslimske borger kan meget vel skype med en imam i Pakistan. Og er hun ikke tilfreds med rådet, kan hun eksempelvis indhente en second opnion hos en lærd i den anden ende af Danmark eller maile til rådet i Irland.
Nogle imamer fra Mellemøsten rejser rundt på gæsteoptræden i Europa. Jeg har oplevet arbejdsløse kursister pjække fra deres offentligt betalte undervisning for at rejse til Sverige og høre en bestemt prædikant. Saudiarabien og Iran har i årtier betalt prædikanter for at prædike deres fundamentalistiske version af sharia i mange lande rundt i verden.Den sharia, som jo er ” en uløselig del af islam” jævnfør retsforsker Nils Bredsdorff. (2007 se efterfølgende og RUC’s hjemmeside)
Hvis nu Danmark havde en imamuddannelse?
Faktisk har man i ganske mange år kunnet studere islam på højt niveau ved danske universiteter , tage en doktorgrad fx. Den danske forsker Birgitte Schepelern Johansen beskrev i hvorledes man i Holland havde opgivet at uddanne lokale imamer ( Legitimizing Islamic Theology at European Universities 2008). Der var nemlig ingen i det offentlige system, der havde tiltro til, at de private muslimske menigheder ville vælge en person med en sådan uddannelsesmæssig baggrund til imam.I Danmark har vi både troesfrihed og foreningsfrihed jfr. Grundlovens §67. Det er derfor at diverse frikirker, jødiske samfund og muslimske samfund m.m. frit kan vælge deres prædikanter såfremt “dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden ” betoner §67. Sædelighed betyder her moral i bred forstand og henviser til samfundets ånd.
Kan imamer fordanske?
Nu diskuterer politikere om visse imamer skal udelukkes fordi de rådgiver efter sharia. Spørgsmålet er malplaceret, for de kan ikke andet. Islam er sharia : “For det første er islamisk ret og retstolkning ikke kun ret og juridiske systemer i europæisk forstand, men meget mere. Blot et sporadisk kendskab til sagen vil vise, at ret og moral og civile adfærds- og leveregler er blandet sammen på en uløselig måde, og at retten dermed er en central og uløselig del af islam.” ( Nils Bredsdorff 2007 ). Udelukker man én imam kommer den næste rettroende anti-moderne straks ind over grænsen på missionærparagraffen. Eller han er født her.Eller hun er, for nu begynder kvinder at danne deres egne muslimske menigheder. Og videobånd og DVD’er med radikale anti-vestlige holdninger flyder ind over grænserne fra gamle og nye fortolkere af Allahs vilje. Min erfaring er at muslimer faktisk i vid udstrækning agter disse anti-modernister og gerne hører på dem. Der er ingen ydre struktur, der presser børn til koranundervisning hos en bestemt imam eller koranundervisning overhovedet. Eftersom der eksisterer ca.25 private islamiske grundskoler, og muslimer også higer efter at etablere særskilte islamiske gymnasier for deres unge, siger det vel sig selv at folk i høj grad er interesserede i at deres børn dannes i islamiske værdier.
Det er vigtigt at politikere og borgere indser, at muslimer har de imamer de ønsker. Jeg spurgte i oktober 2015 hjemmesiden www.religion.dk (tilknyttet Kristeligt Dagblad) der har adskillige imamer tilknyttet som eksperter foruden danske religionsforskere, hvilke dogmer og doktriner i islams fundamentale lære en moderat muslim ville tage afstand fra. Der kom aldrig noget svar, for der er ikke noget svar.
Tidligere PET chef Jacob Scharff peger i en ny rapport om radikalisering på familiernes rolle ( Trygfonden /CERTA 2015 ) .Fundamentalisme og radikalisering begynder ikke med imamerne.
Artiklen er afvist af Politiken i sommeren 2016