Paul Scheffer

Territorial suverænitet er en forudsætning for at etablere orden med love – og ikke via trusler og vold

En suveræn stat må have kontrol med sine grænser

Og suveræne stater er igen en forudsætning for international lov

EU og den hollandske regering rådfører sig jævnlig med den hollandske sociolog og journalist/forfatter Paul Scheffer. Han en af Europas førende eksperter i indvandring og  integration  – både den pågående og den manglende integration – som han har beskæftiget sig med i årtier.

Nedenstående  om Scheffers analyser er lettere bearbejdet fra Kirsten Damgaards  Tørklædet som flag ( kronik i Kristeligt Dagblad 17.01.04), der findes i sin helhed her på hjemmesiden.

Multi-kulturel fallit i Europa
I 2004 diskuterede Europa-kommissionen hvorledes man skulle integrere Europa og bad den hollandske sociolog Paul Scheffer give et ekspertindlæg til tænketanken vedrørende den spirituelle og kulturelle dimension. Paul Scheffer optræder sammen med den fransk-britiske socialantropolog Emmanuel Todd i den danske bog ” Islam i Danmark – tanker om en tredje vej” (2002) redigeret af tre journalister fra den radikale højborg Politiken. Todd og Scheffer er imidlertid helt uden redaktørernes romantiske indstilling overfor de ædle vildes kultur, og kræver franske værdier for alle ligesom de påpeger fiaskoen i det multikulturelle projekt.

Paul Scheffer talte til  Europa-kommissionens arbejdsgruppe i maj (2003), og jeg vil her fremdrage tre af hans konklusioner. Allerførst mener han at Europa kun har lidt erfaring med klassisk indvandring, idet vore gæstearbejdere havde andre motiver *, og det gælder også for flygtningene. Dernæst advarer han om at problemet islam og demokrati ikke vil løse sig selv med en holdning om at vente og se. Og endelig fremhæver han, at det multikulturelle paradigme ikke har givet nogen svar, men derimod forværret opsplitningerne.

* nemlig at gæstearbejderne generelt ingen intentioner havde om at integrere sig, vurderer Scheffer. Adskillige danske forskere har ligeledes påpeget, at de såkaldte fremmedarbejdere/gæstearbejdere i egen optik anså sig for at være på midlertidigt  (arbejds-)ophold.

I 2009 udkom Paul Scheffer på dansk : Indvandrerne – Det åbne samfund og dets grænser.

***

Klaus Wivel har talt med Scheffer her op til årsskiftet 2016. Vi citerer lidt fra Weekendavisen :

Hvad angår indvandring, vil det nok være klogt at erkende, at vi blot har set begyndelsen, forklarer han.

Det er intet tilfælde, at lande som USA, Canada og Australien har et loft over, hvor mange flygtninge og indvandrere de tager ind hvert år. De løber derved ikke fra deres humanitære forpligtelser, fortsætter han.

“Ser vi på året 1996, opstod der en tilstrømning fra Sri Lanka. Canada anerkendte 80 procent af dem som flygtninge. I Storbritannien fik stort set ingen flygtningestatus. Flygtningekonventionen fortolkes altså uhyre forskelligt«

I Flygtningekonventionen gives der eksempelvis udtryk for, at hjælper FN flygtningene i regionen, er de ikke omfattet af konventionen.

“Det er meget underligt: Dublin-forordningen – var den ikke international lov?,« spørger han med henvisning til det EUsystem, som angiver, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgere.»Den blev ophævet af Merkel på en dag, hvilket var i total strid med Tysklands mangeårige forsøg på altid at finde kompromiser. Tyskland handlede alene, ligesom landet har gjort under hele denne krise. Jeg hørte ikke en eneste international jurist, der sagde, at det kan Tyskland ikke gøre.

Men så snart en politiker forsigtigt antyder, at vi måske bør overveje at se på Flygtningekonventionen, som blev lavet i Den Kolde Krigs begyndelse – i dag lever vi i en helt anden verden, og international lov er trods alt menneskeskabt – hører man et kor af internationale jurister, der siger, at det umuligt kan lade sig gøre. Det er international lov! Det er helligt! Men love er selvfølgelig noget, der udvikler sig«.

Klaus Wivel :Grænsens frihed .Weekendavisen 31.12.2015 interview med Paul Scheffer

***

Vi henviser også til en anden hollandsk sociolog, nemlig  Rud Koopmans her på hjemmesiden.Han er rådgiver for den tyske regering i indvandringsanliggender og professor i Tyskland.

 

Dette indlæg blev udgivet i Flygtninge, Menneskerettigheder, Politik / Lovgivning, Scheffer,Paul. Bogmærk permalinket.