Hvornår vil politikerne træde i karakter for så nøgternt, som det er muligt, at sætte sig ind i muslimernes kulturelle og religiøse baggrund og dermed tage højde for den patriarkalske kulturs og islams slagkraft?
Muslimske børn og unge skal forskånes for en fordummende indoktrinering
af Kurt Charleman, psykiater
Hvordan kunne vælgerne finde på at stemme nej til en afskaffelse af retsforbeholdet, hvis de havde tillid til regeringen og til EU som et overordnet styringsorgan, der skulle være med til sikre tryghed og vækst i Europa?
Udsagnet om, at det var et tillidsspørgsmål, hvor krydset blev sat, er en misbrugt floskel, idet ingen politiker med en smule pondus og sund fornuft må kunne undgå at se, hvordan EU udviser en total mangel på evne til at løse de problemer, der er affødt af flygtningestrømmen fra de muslimske lande.
Det skal ses i lyset af, at asylsøgere med en islamisk baggrund, modsat dem, der har en buddhistisk eller kristen baggrund, alt andet lige, har sværere ved at lade sig integrere.
Vi deler med muslimerne en medfødt tilbøjelighed, eller rettere en genbestemt drift, til at søge sammen i en flok for derved bedre at kunne klare os over for ”de fremmede”.
Genkendelige ritualer
I flokkens sammenhold indgår en rangorden og let genkendelige ritualer, så alle derved kan se, at de er en del af flokken. De fleste, der er vokset op med en social og familiemæssig rimelig tryg barndom, har lært vigtigheden af at kunne stole på sig selv ved at tænke sig om og lære af sine fejl. Dertil har mange, ved hjælp af en indre følelse af frihed og et gudsbenådet selvværd, kunnet gøre op med en autoritetstro og den traditionsbundne sociale kontrol.
Men denne i sig selv naturlige udviklingsproces har yderst svære betingelser ved at komme til udtryk i den muslimske kultur. Islam forstår til fulde at udnytte menneskets instinktive tilbøjelighed til at indgå i et ubrydeligt gruppesammenhold, hvor flokkens ære og skam er gældende, frem for den personlige samvittighed.
Stærkt gruppefællesskab
Den øverste i islams rangorden er ikke til at vælte ned fra piedestalen.
Tværtimod får muslimerne indpisket, at troskab over for Allah og hans love, eksemplificeret ved Mohammeds levevis, er altafgørende for deres skæbne. Til gengæld står de hævet over alle dem, der bilder sig ind, at de kan stole på deres sunde fornuft.
Et følelsesladet magisk og regelbundet gruppefællesskab står her over for en rationelt betinget fordomsfri individualisme med den moderation, at man som individualist godt kan være tæt forbundet med følelsesladede holdninger, som man deler med sine meningsfæller.
Stående over for dette skisma har det desværre vist sig, at stort set alle integrationstiltag kommer til kort, så længe man lægger vægt på den sociale og historiske baggrund, på de økonomiske forskelle og på asylsøgernes rent faglige valgmuligheder.
Forskellige normer
Man går som katten om den varme grød, som er og bliver de kulturelle og ikke mindst de religiøse forhold, der i muslimernes optik står højt hævet over vores normsæt og levevis.
Muslimerne er om nogen selv bevidste om den afgørende forskel, men de samme forstår til gengæld ikke, at vores civilisation bygger på udvikling af det enkelte menneskes mentale potentiale, som er dem forundt.
Hvornår vil politikerne træde i karakter for så nøgternt, som det er muligt, at sætte sig ind i muslimernes kulturelle og religiøse baggrund og dermed tage højde for den patriarkalske kulturs og islams slagkraft?
En dybere indsigt bør indgå i en beslutningsproces vedrørende asylstramninger og i et forsøg på minimering af den løbende indoktrinering i islams regi. Det er nødvendigt, hvis vi skal bevare ”skinnet” af samfundets sammenhængskraft, og hvis de næste generationer af muslimske børn og unge skal forskånes for en fordummende indoktrinering, der i sig selv er udtryk for en udemokratisk og samfundsfjendsk radikalisering.
Kurt Charleman Nej til den førte asylpolitik 10.12.2015 ( Jyllandsposten? )