Tolkning – ingen garanti for kvalitet

Translatørforeningen har foretaget en undersøgelse og estimerer,                                            at tolkning  koster over 300 mill. kroner om året

Advokater, ansatte på hospitaler, på asylområdet og i kommuner har svaret om kvaliteten i tolkningen.

92,2 procent oplevede mangelfuld tolkning

Over halvdelen rapporterede om manglende sprogkundskaber

Godt 40 procent oplevede ukorrekte og upræcise tolkninger

Der  findes ikke en regulær tolkeuddannelse i Danmark. Der er et problem som  har eksisteret lige siden Danmark begyndte at modtage såkaldte fremmedarbejdere i 1960’erne og som er forblevet uløst. Når det gælder de “gamle kendte sprog”  kan man imidlertid anvende en translatør med en autoriseret eksamen.Der er ikke check på kvaliteten af tolkningen i mange af de nye.Der har med mellemrum været kurser – for folk uden fastlagte eller beskrevne forudsætninger – i fx juridisk tolkning, sundhedsfaglig eller social tolkning.Tolkejobbet på urdu(pakistansk), farsi(persisk) ,dari (afghansk) osv.  nytilkomne talte sprog i Danmark har ofte været  et midlertidigt job for kvikke indvandrere med sprognemme. Ligesom med omskæring af drenge går det tit godt.Rushy Rashid og Naser Khader har fx arbejdet som tolk.

Men problemet med tolkning har også en anden side, idet en ikke ubetydelig af den ene part i kommunikationen  – patienterne, sociale klienter osv. – ikke har gået i skole overhovedet  eller er utilstrækkeligt underviste og derfor mangler almen viden således at ren tolkning ikke er nok. Når meddelelsens modtager ikke efter både 10 og 20 år i Danmark er bekendt med hvad eksempelvis bakterier,børnehjem,varmeregning,vandtæt og tusindvis af andre ord og begreber betyder, så er tolkning ikke nok. På sprogcentre undervises der stadig ikke automatisk i regning, biologi og samfundsfag m.v. for dem der har behov.

Translatørforeningen kan på baggrund af oplysninger fra de berørte ministerier dokumentere,  i en rapport om tolkningen i den offentlige sektor i Danmark, at det offentlige bruger mindst 300 millioner kroner om året på tolkning på rets-og sundhedsområdet samt det sociale område. Derudover kommer udgifterne til tolkning hos domstolene, som translatørerne ikke har haft adgang til, samt udgifterne i cirka halvdelen af kommunerne i Danmark, som ikke har indberettet deres forbrug på tolkning.

I øjeblikket kan kommuner og regioner ikke kontrollere kvaliteten, for lovgivningen stiller ingen krav.

 

Op mod 95 procent af de tolke, der udfører social-eller sundhedstolkning, har ingen uddannelse eller anden form for certificering for, at de rent faktisk kan tolke.

Hverken regioner eller kommuner fører kontrol med tolkebureauerne og ifølge chefkonsulent Birger Mortensen fra Kommunernes Landsforening er det en udfordring, at der ikke findes en tolkeuddannelse.»Kvalitetssikring er i vid udstrækning baseret på, at tolkebureauerne selv sætter en vis standard«, siger han.

 

 

Et udvalg under Justitsministeriet vil medio 2016 fremlægge en rapport, som skal sikre kvalitetstolkning på ministeriets eget område.

 

Kilde : Frank Hvilsom og Britt af Christensen:                                                                   Politikerne er ligeglade med kvalitet af tolkning  Politiken  27.10.2015

 

Dette indlæg blev udgivet i Civilsamfundet, seneste, Velfærd / Offentlig økonomi. Bogmærk permalinket.