Anonyme forskere

For at undgå trusler udgav forskere rapport om ekstremisme anonymt

Det er imidlertid en del af forskernes pligter at formidle til og debattere i offentligheden

Da en større forskningsgruppe sidste år udgav en kortlægning af de ekstremistiske miljøer i Danmark, undlod de at sætte deres navne på. Det eneste navn, der stod på rapporten, var Lisbeth Pedersens. Hun var ikke en del af forskergruppen, men afdelingsleder i afdelingen for beskæftigelse og integration i SFI – det nationale forskningscenter for velfærd – der stod som tovholder for kortlægningen, som beskrev de højre-, venstreekstreme og islamistiske miljøer i Danmark.

»Det var et ønske fra den store forskergruppe, der stod bag. De lavede en samlet indstilling og bad om, at rapporten blev udgivet anonymt. Der var individuelle begrundelser for det. Nogle havde hørt om andre forskere, der havde fået trusler, og var bekymrede for selv at blive udsat for trusler, og nogle var bekymrede for, at de ikke længere kunne forske i bestemte ekstremistiske miljøer, hvis deres navn blev sat i forbindelse med kortlægningen,« siger hun.
En af udfordringerne ved at publicere anonymt er ifølge Lisbeth Pedersen, der var ansvarlig for at udsende rapporten, at man ikke kan stille spørgsmål til forskergruppen.

***

 

 

uddrag af  Rikke Gustavsen og Paul Sauer : Forskere udgav rapport om ekstremisme anonymt for at undgå trusler.  Jyllands-Posten  21.09.2015 .                                   Respublica anbefaler at læse hele artiklen.

Dette indlæg blev udgivet i Filosofi/ Etik, Medier og ytringsfrihed, Rikke Gustavsen, Terror, Videnskabsteori. Bogmærk permalinket.