Det usigelige

En rapport fra 2011  viste store forskelle i, hvordan børn af forskellige indvandrergrupper klarer sig i uddannelse i forhold til etnisk danske børn. Forskellene kunne ikke udelukkende  forklares  med  fattigdom og uuddannede forældre, altså det vi kalder socioøkonomiske faktorer.

En lille gruppe forskere viser, at forskellene i skolepræstation sandsynligvis har sammenhæng  med intelligensforskelle mellem etniske kategorier.

Sigøjnere der har befundet sig i Vesten i mange generationer, har stadig en gennemsnits-IQ på omkring 80.

Vi citerer Lone Frank :
Med 620 enkelte studier af mere end 800.000 testede individer kommer Richard Lynn frem til en slags global intelligens-gradient, som falder, jo længere man kommer mod syd.
Østasiater som kinesere, japanere og koreanere ligger i toppen fulgt af europæere og inuitter, dernæst sydøstasiater lige over folk af mellemøstlig afstamning og nederst afrikanere med oprindelse syd for Sahara.(Race Differences in Intelligence: An Evolutionary Analysis fra 2006).
Under titlen »The decay of Western civilization: Double relaxed Darwinian Selection« fremskriver [psykolog Dr.phil Helmuth] Nyborg den demografiske udvikling og forudsiger, at Danmark kan se frem til et fald i gennemsnitsintelligensen. Det vil – helt efter darwinistiske principper – ske som funktion af den voksende befolkningsandel, som stammer fra ikke-vestlige »lav-IQ« -lande.
Ved først at korrigere de officielle tal fra Danmarks Statistik, som i høj grad skjuler danske statsborgeres etniske tilhørsforhold, kommer Nyborg frem til, at halvdelen af den danske befolkning i 2090 vil være efterkommere af indvandrere fra en række ikke-vestlige lande. Og ved at benytte kendte data for den gennemsnitlige IQ i disse oprindelseslande beregner han, at den danske befolknings gennemsnits-IQ om 50 år vil været faldet fra de 98, den lå på i 1979, til bare 93. Og allerede i 2050 vil børn med lav IQ dominere folkeskolen.

Men kan man det? Kan man overhovedet sige den slags?

»Nej,« lyder det meget umiddelbart fra Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. »Emnet er dybt tabuiseret, og jeg holder mig helst fra det.« Egelund kom da også i klemme i 2006, da data fra intelligensprøverne til forsvarets session viste, at indvandrerdrenge fra Tyrkiet og Mellemøsten klarede sig dårligere end etniske danskere. Egelund blev bedt om en udtalelse og henviste til, at Danmark fortrinsvis har modtaget tyrkere med rødder i den anatolske højslette – et område med stor tradition for fætter-kusine-ægteskaber. Altså en dårligere begavet population. Himlen faldt ned, og Egelund måtte gå i radioen og trække i land. Efterslæbet skyldtes nok alligevel social arv, sagde han i andet forsøg.
Som American Psychological Association erklærede i en diger rapport i 1996, findes der målbare forskelle i IQ mellem sorte og hvide amerikanere, og de kan følges op gennem tiden. Det springende punkt er årsagerne.

I lande, hvor FN har udført IQ-studier, følger resultaterne den generelle tendens, som Lynn beskriver,« siger psykolog James Thompson fra University College, der har gennemgået Lynns forskning i anledning af et temanummer i Personality and Individual Differences.

Robert Plomin:»Der er ingen tvivl om, at IQ er et meget arveligt træk – mellem 60 og 80 procent hos voksne. Men det betyder ikke nødvendigvis, at den eller de faktorer, som gør, at vi ser etniske intelligensforskelle, også er arvelig.«

 

En række adoptionsstudier viser eksempelvis, at vietnamesiske og koreanske børn adopteret til skandinaviske familier har højere intelligens end både disse familier og etnisk skandinaviske børn i øvrigt.

Der er blandt andet det såkaldte Abecedarian Early Intervention Project, som blev udført i North Carolina i 1970erne. Her mente man og ville gerne vise, at hvis bare man gav fattige børn en massiv indsats, ville de indhente efterslæbet til bedre stillede. Man indrullerede 111 mødre, hvoraf halvdelen fik hjælp fra før fødslen, og deres børn fik en privat tutor fra firemånedersalderen. Den anden halvdel var kontrolgruppe og modtog basal sundhedsvejledning, men ingen særlig undervisning, og i alt var 98 procent af forsøgets deltagere sorte amerikanere. Man fandt, at børn, som fik intens undervisning i de første fem år, senere i livet dobbelt så ofte som kontrolgruppen indskrev sig på college og fik sig et faglært job. IQ-mæssigt hentede de dog ikke mere end fire point.

 

»Vi ser en udvikling både i intelligens og kompetencer mellem den første generation, som indvandrer, og næste generation, som er født og opvokset her,« siger han [Jan te Nijenhuis, som er psykolog ved universitetet i Amsterdam] med henvisning til en stor metaanalyse fra 2004. Med tal fra mere end 10.000 hollandske skoleelever viser analysen, at førstegenerationsindvandrere fra Marokko og Tyrkiet havde en gennemsnits-IQ på 81 mod etniske hollandske børns gennemsnits-IQ på 100. Kinesiske indvandrere lå derimod på mindst 105, noget der i tidligere studier har gjort sig gældende for koreanske adoptivbørn, som er opdraget i belgiske familier.

I næste generation, som er født og opvokset i Holland, er efterkommere af marokkanere oppe på 88 og klarer sig bedre både i skolen og på arbejdsmarkedet end deres forældre. Hvis der sker en udvikling på en generation, vil man så ikke forvente, at svælget ganske simpelt lukkes over de næste par generationer?

»Det har jeg ikke nogen baggrund for at tro,« siger te Nijenhuis. »Vi observerer formentlig lige præcis effekten af et langt bedre samlet miljø, og der er ikke noget belæg for at forvente at se samme fremgang i de følgende generationer. Der findes en del studier af intelligens hos romaer i østeuropa, og de har befundet sig i Vesten i mange generationer, men har stadig en gennemsnits-IQ på omkring 80.«.

 

»Jeg mener ikke, at erkendelsen af gruppeforskelle automatisk fører til diskrimination af grupper,« siger Linda Gottfredson.Hun forsker specifikt i intelligens og samfund og argumenterer for, at vi som samfund står os ved at lade være med at tro, at de individuelle forskelle i intelligens kan udslettes med sociale programmer eller undervisningstiltag.

 

Respublica anbefaler at læse hele artiklen

Lone Frank : Det usigelige 23.07.2011 . Weekendavisen.

Dette indlæg blev udgivet i Adoption, Demografi, seneste. Bogmærk permalinket.