Repræsentant for Hizb-ut-Tahrir Skandinavien, hævder at Koranen og profeten Muhammed taler om forbud mod drab på “civile”
Dette forbud er et af Junes Kock argumenter for at en fundamentalistisk islamisk organisation som Hizb-ut-Tahrir (Befrielsespartiet) ikke kan/vil være voldelig mod civile. Målet helliger ikke midlet i en bogstavtro fortolkning af Koranen, hævder repræsentanten.
Når der diskuteres terrorisme, bruger vesterlændinge og muslimer i daglig tale ellers begrebet “uskyldige” om de, der ikke burde være dræbt, og ikke ordet “civile”. En politibetjent er således ikke civil, heller ikke uden uniform, fordi han altid har en tillagt myndighed. Og hvad med dommeren – er han civil i islamistens øjne? Og nævningene? “Civil” i et ørkensamfund for 1400 år siden er næppe det samme som civil i et moderne samfund, hvor folket styrer sig selv og man principielt deler magten efter ganske andre regler end i islams dogmatiske uligestillinger i forhold til at bestemme, når det gælder køn og ideologisk tilhør eksempelvis.
Af Kirsten Damgaard, psykolog
Junes Kock kunne egentlig også godt på de bogstavtros vegne have sagt at islamister ikke har lov til at dræbe “uskyldige”. Det hele er nemlig bare et spørgsmål om hvordan man definerer de skyldige. Alle, der har hørt og forstået islams dogmer, skal faktisk adlyde dem ifølge radikale islamister. Derfor er enhver velunderrettet tegner, forfatter, ateist, ex-muslim m.fl. der afviser islams doktriners overhøjhed (over Grundloven eksempelvis) pr. definition skyldig.
På denne måde kan islamister nemt gå ind for at ingen uskyldige må skades, ligesom de går ind for De universelle Menneskerettigheder, som dog ikke er FN’s, men islams egne. Islam er jo netop universel i egne øjne og derfor er de særdeles indskrænkede rettigheder individet har i islam verdensomspændende. Og der er forskel på folk. Slaveri er fx ikke forbudt.
Respublica anbefaler medierepræsentant Junes Kocks kronik i Information 20. 02. 2015. Hør her hvordan June Kock , i anledning af regeringens tiltag mod radikalisering, argumenterer for at bogstavtro islamister ikke kan være være voldelige, :
“Der var ingen tvivl at spore.De danske politikere var i al fald sikre efter nyheden om angrebet på arrangementet i Krudttønden. Ytringsfriheden og demokratiet er under angreb. Det danske samfund er under angreb.”
“Radikalisering beskrives nogenlunde som processen, hvorved en ellers fredelig ung borger med en ‘ normal’ vestlig livsstil bliver påvirket af udemokratisk propaganda for til sidst at blive en samfundstrussel og i værste fald begå et egentlig terrorangreb.I regeringens handlingsplan for »forebyggelse af radikalisering og ekstremisme« fra september 2014 defineres radikalisering som »afvisning af grundlæggende demokratiske værdier og normer eller manglende accept af demokratiske beslutningsprocesser«. Følgelig er enhver, der ikke bekender sig til demokratiet eller de vestlige frihedsværdier – pr. definition – potentiel terrorist. ”
” Den påståede kausalitet i radikaliseringsprocessen er simpelthen yderst spinkelt underbygget.”
“Den ‘ bogstavelige’ overbevisning om, at Koranens og profeten Muhammeds forbud mod drab på civile er Skaberens åbenbarede lov, vil jo netop afholde den ‘ radikale’ muslim fra at overtræde selvsamme. Forherligelsen af den kyniske, meningsløse vold stammer ikke fra den islamiske kultur. Tværtimod.”
Der har vi nysproget igen: “den meningsløse vold” . Islamister forherliger kulturligvis kun den vold, der giver mening for dem. Sindslidende begiver sig af med meningsløs vold, og det har ikke sammenhæng med fanatisme. Derfor dømmer islamister af med hovedet til Rushdie,Khader,Vestergaard,van Gogh, Hirsi Ali, Jyllandsposten, statsborgere fra lande, der har invaderet muslimsk territorie eller støtter Israels ret til eksistens og mange mange flere personer. Se psykiater Henrik Day Poulsen artikel her på hjemmesiden om Fanatismens psykologi.
“Hvor smertefuld selvransagelsen end måtte være, så er det uomtvisteligt, at voldelige kriminelle i Danmark finder deres inspiration og fascination af bandelivet i den vestlige kulturs nyttemoral, en åndsløs lykkeopfattelse og subgenrer af den vestlige populærkultur” ,bedømmer Kock.
Når Junes Kock nævner bandelivet er det fordi der er en velkendt glidende overgange til jihadisme. Og bander minder om stammer. Det er længe siden skandinavere har levet med klaner og stammer som almindelige livsvilkår. Anderledes i Mellemøsten og den muslimske verden, her er det stadig dagligdag. Etablering af Befrielsespartiets broderskab i den frie udlændighed er måske en form for social arv? Efterkommere af indvandrere er stærkt overrepræsenteret i bandemiljøet. Jihadi-terrorister ynder overskæring af halsen – populært kaldet “The Arab Smile” – og hovedafskæring med sværd, foruden drab med dolk eller efterfølgende symbolsk plantning af dolk. Voldelige islamister, der også har forbindelse til bandemiljø kan arbejde alene, i hold på to eller større grupper uden overhovedet at være en subgenre af vestlig populærkultur. Dolkning er derimod en gammel statusgivende metode hos muslimske oprørere kaldet assassinerne ( lige som den sorte farve i tøjet/tørklædet symboliserer oprør), og gerningsmændene var, som nu, ikke bange for at dø under dåden. De virkelig modige, som kæmper for det islamiske retfærdighedsbegreb, slører heller ikke deres identitet under eller efter akten. Men Junes Kock definerer bare de voldelige ud af bogstavtro islamisme.
***
Mere om psykologien bag “Villighed til vold” i artiklen af samme navn af kulturpsykolog Kirsten Damgaard på www.trykkefrihed.dk.
Christoph Reuters : Selvmordskrigere – mit liv er mit våben .2002. Her redegør forfatteren for forkærligheden for dolken som våben, som led i den historiske udvikling med at omforme de afklaredes afmagt til magt.
citater fra Junes Kock I Danmark er man potentiel terrorist, hvis man ikke går ind for demokrati. Information 20.02.2015