Når lægen er islamist

Et livssyn lægges ikke på hylden, mens man er på job 

»Ens menneskesyn danner grundlaget for ens metoder og faglige virke” sagde Jan Hoby og kræver psykolog Nicolai Sennels fyret.

Personlig er jeg derimod ikke tryg ved islamisterne i behandlingssystemet.

Her er en oplevelse fra Danmark 2014 med en ubekvem sandhed.

Mere om Jan Hoby nedenfor

af Kirsten Damgaard, psykolog

Lægen på afdelingen var indvandrer og talte med accent. Det er der ikke noget problem i. Min nuværende praktiserende læge er tjekke, min barndoms kirurg var tysk indvandrer, min første  ørelæge var indvandret jøde osv.  Jeg er dog altid utilpas ved en sundhedsmedarbejder, der er demonstrerer tilhør til det islamiske retssystem. Det er jeg, fordi jeg har studeret muslimer og islam i mange år og ved at ” sharia er en uløselig del af islam” (Nils  Bredsdorff   2009 RUCs hjemmeside). Sharia indeholder doktriner om menneskers rangordning. Muslimer står øverst som herrefolk,  kristne og jøder er underlegne og må ikke bestemme over muslimer, og ateister er nærmest umennesker. Desuden har jeg ikke bare hørt om dette menneskesyn, jeg har også oplevet det personlig samt observeret det praktiseret overfor tredje part. Ayan Hirsi Ali flygtning fra islam og kandidat i statskundskab anlyserer også islams dogmer som inhumane: “ Når det kommer til de doktriner, man finder i islam, vil jeg fastholde, at man er idiotisk, hvis man ikke er bange for dem”, udtaler hun (Weekendavisen 31.10.14). Så derfor var jeg på vagt overfor om behandleren skulle være islamist.

Undervejs i samtalen om min fysik gjorde jeg mig mine iagttagelser, og bedømte lægen til at være sekulært indstillet fra enten Afghanistan eller Iran. Det viste sig at holde stik, for jeg spurgte høfligt efter konsultationen, om jeg måtte prøve at gætte hans etnicitet. Han virkede helt lettet over, at jeg vurderede ham til at være ikke-muslim! Og så kom frustrationerne ellers væltende: At det var voldsomt ubehageligt for ham at patienter troede, at han var muslim og derfor ikke kunne have  tillid til ham, på grund af islams menneskesyn! At muslimer  i form af patienter og naboer henvendte sig til ham og meddelte at han var frafalden, og at de derfor havde ret til at dræbe ham. At muslimske kolleger irettesatte ham fordi han spiste svinekød osv. Noget lignende havde han oplevet i sit hjemland, men at personlig ufrihed og indskrænkning nu også skulle findes i et frit land som Danmark, det var ubærligt. Jeg kunne med sorg berette, at det også for mig er rædselsvækkende  se ufriheden brede sig i mit land.

Så vi sad altså der patient og læge, hvor begge havde været ængstelige for hvad den anden skulle tillægge en af menneskesyn og etik. Vi samtalede kort om, at det var underligt hvad der nu skete i Danmark, hvor de erklærede tolerante accepterede den manifesterede intolerance. Ja, der er ligefrem borgere og politikere, der udtaler respekt for totalitære enheder. Tilbage forbliver spørgsmålet om mine rettigheder som patient. Hvorledes er jeg stillet, når jeg en anden gang indlægges og jeg med sikkerhed kan erkende, at den læge der stilles til rådighed for mig er islamist?  Min behandler bliver nødt til at være humanist og gå ind for jævnbyrdighed, for at jeg skal føle mig tryg! Min kirurg skal ikke have Allahs vilje som mål! Et livssyn lægges ikke på hylden, mens man er på job. Kommer jøden og jeg bagest i behandlingskøen, når vi er tilskadekomne i en stor togulykke og den ledende læge er islamist? I Danmark har patienter ikke tidligere haft nødig at tage det offentlige sundhedspersonales grundlæggende verdensopfattelse til efterretning. Det har vi desværre nu.

***                                                                                                                                                           Jan Hoby fagforeningsleder for socialpædagoger :»Sennels har med udgangspunkt i sin stilling som psykolog givet udtryk for et menneskesyn, som diskvalificerer ham til at være ansat som børnepsykolog, der har med muslimske forældre og børn at gøre. Når man i sit private liv omtaler dem, man skal arbejde med og hjælpe i sit professionelle liv, hadefuldt, nedsættende og fordømmende, har man diskvalificeret sig selv.«

Jan Hoby »Ens menneskesyn danner grundlaget for ens metoder og faglige virke. ….Hvis Sennels havde været ansat som f. eks. HK’er i administrationen, havde jeg ingen anker. Min anke er, at han indgår i relationsarbejde med muslimske børn.« (citater af Jan Hoby fra Morten Pihl : Det handler ikke om ytringsfrihed  Jyllands-Posten  15.02.2015 )

 

Min kommentar: Min fagfælle Nicolai Sennels har meddelt sine erfaringer og observationer fra sit arbejde. Er det ikke hvad forskere og fagfolk gør? Hvorfor så ikke Sennels?

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Damgaard, Kirsten, Filosofi/ Etik, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.