“De danske islamdebattører læser Koranen som en slags grønspættebog, man kan slå op i, hvis man vil vide, hvordan muslimer tænker. I den forstand er de skripturalister” mener professor Jakob Skovgaard.
Måske skulle man bare se hvad der foregår i Vollsmose, Ishøj,Tåstrup ,Gjellerup,på Nørrebro og de øvrige muslimtætte områder? Sjovt nok er det et fuldstændigt sammenfaldende morads af tilførte problemer i andre europæiske storbyer med mange muslimer.
Det er muslimsk praksis, der er problemet – bogstavelig Koranlæsning eller ej.
Herunder bringer vi et uddrag af Frederik Stjernfelts artikel Den danske islamdebat er uoplyst (Information 24.10.2010 ) .Der er en reference til en sideløbende bog nederst.
Radikaliseringstendenserne har med islam at gøre, siger professor Jakob Skovgaard.
Arabisk tv viser, at moderniteten og religionen sagtens kan gå hånd i hånd. Danske islamdebattører er dog mere optaget af Koranen, hvor de mener at finde sandheden om moderne muslimer.
Men indsigt i islam anno 2010 skal ikke findes i støvede suravers, men derimod i arabisk tv og film og alle mulige andre steder, hvor muslimer taler om og med hinanden. Her vil islamkritikerne kunne få en egentlig forståelse af, hvad moderne islam handler om. Det hævder islamforskeren Jakob Skovgaard-Petersen, der betegner niveauet i den hjemlige islamdebat som forstemmende.
»De danske islamdebattører har ofte haft meget lidt berøring med den religion, som de opkaster sig til eksperter i. De læser Koranen som en slags grønspættebog, man kan slå op i, hvis man vil vide, hvordan muslimer tænker. I den forstand er de skripturalister, ligesom de islamiske fundamentalister, de er ude efter,« påpeger Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.
Han understreger, at Koranen hidrører en tid, hvor man slet ikke kendte til moderne samfundsforhold. Derfor handler den ligesom Biblen overvejende om forskellige regler og pligter og ikke mindst om lydighed og taknemmelighed over for Gud. Men ikke mindst i de sidste 3-400 år har generation efter generation evnet at se på deres religiøse skrifter med nye øjne, og indsigt i denne menneskelige kreativitet er nøglen til at forstå religionens rolle i moderne samfund, understreger Jakob Skovgaard-Petersen.
»Det er derfor, det giver mening at beskæftige sig med religions- og kirkehistorie. Fordi de religiøse tekster udlægges forskelligt til forskellige tider. Men det kender de folk, der bedriver denne form for kritik bare ikke til. De nøjes med at slå op i Koranen, finder et eller andet militant vers og konkluderer, at så må muslimer være militante. Men det er altså en meget stærk overvurdering af skriftens betydning som årsag til menneskelig handling,« siger Jakob Skovgaard-Petersen.
Det er religionen forstået som videregivet etik, der skaber en væsentlig basis for individets vurderingsgrundlag.
Man må sige at virkeligheden i form af islamisk terror – afværget såvel som udført – taler sit eget tydelige sprog. Antallet af islamistiske terrorgrupper er støt stigende.
Respublica anbefaler at læse Mikael Rothsteins redegørelse om hvorledes forældres tro, i opdragelsen, influerer på børns udvikling af bedømmelse og følelser i artiklen -og det fortsætter med religionen i Bent Gynther og Ole Varming :Kultur og opdragelse,Gyldendal 1996.
På den største og rigeste tv-station i den arabiske verden, det saudisk-ejede MBC med hovedsæde i Dubai, kan de hver ramadan se et dagligt program med det opbyggelige navn En ung mands strøtanker, på arabisk Khawater Shab. Værten i En ung mands strøtanker er den unge saudier Ahmed Al-Shuqayri, der ifølge Jakob Skovgaard-Petersen er en slags omvandrende kapitalismens ånd, som prædiker punktlighed og protestantisk etik.
»Al-Shuqayri er den protestantiske etik og den kapitalistiske ånd på to ben. Og på forunderlig vis bedriver han religions- og civilisationskritik på en måde, som unge muslimer kan forholde sig til. Derfor er det også en myte, når danske kommentatorer hævder, at der ikke skulle være kulturel selvkritik i den arabiske verden. Der er masser. Betydeligt mere end herhjemme,« påpeger Jakob Skovgaard-Petersen.
Den unge muslimske prædikant og folkeopdrager er en del af den moderne verden. Unge muslimer dyrker ham på Facebook og youtube, og fænomenet Al-Shuqayri rummer derfor også en anden central pointe. Nemlig at moderniteten og religionen sagtens kan gå håndihånd.
Den tyske religionssociolog Max Weber skrev sit berømte værk om Den protestantiske etik og kapitalismens ånd i 1904. Her fremfører han sin teori om religionens ethos og den protestantiske arbejdsetik, der lagde grunden til moderne europæisk kapitalisme.
Men Weber var ifølge Jakob Skovgaard-Petersen mere optaget af de forskellige verdensreligioners interne dynamikker end forestillingen om en eller anden kerne, der nødvendigvis måtte føre til en bestemt politisk kultur.
»Ideen, om at en bestemt religion er enten demokrativenlig eller demokratifjendtlig, passer simpelthen ikke. Og den har i hvert fald intet med Weber at gøre. Weber var optaget af, hvorfor kapitalismen opstod i Europa, og at der kunne være en forbindelse til den protestantiske etik. Men det var netop en utilsigtet følgevirkning og ikke en nødvendig konsekvens af Luther eller Calvin. Og faktum er jo, at kapitalismen siden har spredt sig over hele verden uden den helt store modstand. Og jeg er ikke sikker på, at Weber ville have været specielt overrasket over det,« siger Jakob Skovgaard-Petersen.
Når den vulgære brug af Weber har bredt sig, skyldes det i høj grad den amerikanske politolog Samuel Huntington, der med sit værk om Civilisationernes sammenstød har givet inspiration til Pittelkows islamkritik. Huntington mener, at verden består af syv kernecivilisationer, som hver især er kendetegnet ved at have nogle bestemte religiøse grundværdier. Og han forudser, at disse civilisationer vil komme til at spille en stadigt større rolle politisk. Men Huntingtons teori giver Jakob Skovgaard-Petersen ikke meget for.
»Huntington er politolog og meget lidt historiker, og det bærer hans teori præg af. Det er som om, han har bladret lidt i et historisk atlas og så fundet grænserne i Det Osmanniske Rige. Som han så fejlagtigt tror var muslimsk, selv om det i perioder helt overvejende var kristent. Og så er hans teori om civilisationernes kerneværdier fuldstændig statisk, på trods af at islamforskningen for længst har erkendt, at de kulturelle og religiøse værdier er stærkt foranderlige over tid,« påpeger Jakob Skovgaard-Petersen.
De skulle nok hellere kalde sig muslim-kritiske,vil Skovgaard måske mene, selvom kritikerne læser islamisters face-book og hører deres Korantirader og allegorier til Muhammeds krige, når “The Arab Smile ” i form af overskåret hals tildeles for åbent kamera.
»Dem, der kalder sig islamkritiske, er i virkeligheden meget lidt kritiske. De copy/paster fra forskellige antimuslimske skrifter uden at spørge, hvordan vi kan vide, om det i virkeligheden forholder sig sådan. Altså sådan nogle helt basale spørgsmål, man stiller sig selv, når man er kritisk. De har fået lov af en følgagtig presse til at fremstå, som om de er særligt kritiske. Men det er de slet ikke ud fra mit begreb om kritik,« siger Skovgaard-Petersen.
»Radikaliseringstendenserne har med islam at gøre. Men der er altså også muslimer, der mener nogle helt andre ting, og dem skal vi jo ikke kalde moderate eller halve islamister, som om det er terroristerne, der er de sande muslimer. Weber er interessant i den sammenhæng, fordi han interesserede sig for, hvordan det er bestemte grupper, der bærer bestemte tolkninger frem og knæsætter dem i større grupper,« siger Jakob Skovgaard-Petersen.Hvorfor de gør det, og hvad deres interesser er, er de væsentlige spørgsmål i den forbindelse.
»Det er nemlig ikke spørgsmål, vi kan finde svar på ved at slå op i Koranen. Det har derimod ofte noget at gøre med, hvor de mennesker kommer fra, hvor de har fået de ideer. Og nogle gange får de dem først, når de er kommet til Danmark,« siger han.
Tema: Islam og sekularisme.Gyldendal 136 sider 150 kroner Redigeret af Frederik Stjernfelt og Lasse Horne Kjældgaard
Ud over Jakob Skovgaard-Petersens artikel Islam og vulgær-weberianismen indeholder temaet bidrag af Sune Haugbølle, Morten Valbjørn, Necla Kelek og Thomas Hoffmann.
Vi vil gerne her anbefale et læse den tyrkisk-tyske samfundsforsker Necla Kelek , der skriver om muslimers adfærd i det aktuelle Tyskland. Se i øvrigt indlægget Necla Kelek – Muslimer i Europa andetsteds på denne hjemmeside.