“Min far prøver altid at vende os mod min mor – jeg ved det meste af hvad min far har gjort mod min mor”, beretter Gül 14 år. Faderen er i øvrigt blevet (gen)gift i sit hjemland, men det har han ikke fortalt sine herboende børn.
”Min far glemte at fortælle sin nye (herboende) kone, at han havde børn”, Ali 13 år.
Gennemgående befinder forældrenes samarbejde om børnene sig på et vågeblus eller er ikke-eksisterende.
SFI’s undersøgelse fokuserer på børn, der har rødder i Tyrkiet, Irak, Libanon og Somalia. De er efterkommere, dvs. de er født i Danmark af forældre, hvor mindst en af forældrene er indvandret hertil.
Det vigtigste datagrundlag udgøres af kvalitative interview. Disse blev udført med 32 skilsmissebørn og 31 forældre (26 mødre og 5 fædre)
Her bringer vi uddrag. Se hele rapporten her http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=12876#sthash.0S1UAwdE.dpuf
Tolerancen over for skilsmisse er lavere i nogle indvandrermiljøer – eller i de oprindelseslande – som børnenes forældre hidrører fra .
Blandt børn med oprindelse i Somalia har tre fjerdedele oplevet, at forældrenes samliv ophører. Blandt børn med tyrkisk baggrund er det knap en fjerdedel.
Samtaler med forældre fra de berørte familier viser, at der lige som i danske familier er forældre, som går fra hinanden på grund af gemytternes uoverensstemmelse, eller fordi man udvikler sig i forskellig retning. Men det dominerende indtryk er, at ægteskaberne ofte har været funderet på et meget skrøbeligt grundlag: Ikke sjældent er de kommet i stand med familiens mellemkomst, da parterne var unge, og uden at de kommende ægtefæller har kendt hinanden godt.
Indadtil i familierne kan forældrenes samliv forud for bruddet have været præget af en maskulin dominans og en patriarkalsk familiestruktur, og i en del af de interviewede familier hører vi om forekomst af vold, som har været rettet mod moren og i nogle tilfælde også mod børnene selv. Mange familier har ikke haft megen ”god tid” at trække på, mens familien var intakt.
Mens majoritetsdanske skilsmissebørn ofte kan huske detaljeret, da forældrene gik fra hinanden, fylder denne begivenhed gennemgående mindre hos de interviewede efterkommerbørn. Det kan i en del tilfælde bero på, at faren ikke har været særligt nærværende i børnenes hverdagsliv – enten fordi han arbejdede meget, eller fordi han af andre grunde opholdt sig i andre sfærer end i familien. Desuden ser vi, at forældrene ofte undlader at fortælle børnene om den forestående skilsmisse,
sandsynligvis for at skærme og beskytte dem mod ”voksenting”. Alligevel beretter en del børn om, hvordan de har været vidner til forældrenes ofte ret konfliktprægede relationer.
Efter skilsmissen får efterkommerbørn hyppigere end majoritets-danske skilsmissebørn bopæl hos deres mor. Beretningerne fra familierne viser, at de i mange tilfælde kommer til at leve et hverdagsliv i udsatte boligområder.
Et meget påfaldende resultat fra undersøgelsen er, at over halvdelen af de skilsmissebørn, som er efterkommere med ikke-vestlig baggrund, lever i fattigdom (OECD’s fattigdomsgrænse). Desuden efterlader undersøgelsen indtryk af, at børnene ofte får meget spinkle familienetværk – det gælder især for dem, hvis mødre er blevet familiesammenført til Danmark.
Efterkommerbørns samvær med faren er gennemgående mindre hyppigt, af kortere varighed, og en del af børnene ser slet ikke deres fædre.
Gennemgående befinder forældrenes samarbejde om børnene sig på et vågeblus eller er ikke-eksisterende.
Nogle børn med etniske minoritetsbaggrund ved slet ikke, at deres forældre er blevet skilt. En del børn går stille med dørene, fordi skilsmisse er tabu, og de har ikke nogen at tale med det om.
Malik på 11 år fortæller, at hans lærere ikke ved, at forældrene er skilt: ”Når de spørger, om min far kommer til et møde, siger jeg kun, at han først kommer hjem fra arbejde sent om aftenen”.
Familiernes udfordringer kan skyldes, at man ikke har en kultur i de etniske minoriteter for at håndtere skilsmisser og fx samarbejde om børnene.
download resumé eller hele rapporten http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=4441&PID=9267
Respublica henviser til artiklen Arrangeret ægteskab = tvangsægteskab af antropolog Britta Mortensen og cand.mag. Lone Nørgaard her på hjemmesiden.