Svenskerne fortier vigtige problematikker og synspunkter, så kun aktører udefra kan behandle de tabubelagte emner
af Michael Jalving
Radio24syv sender hen over sommeren et program til svenskerne. Her får de lov at diskutere alt det, der ikke må diskuteres i deres egne medier. På den anden side af sundet føler man dog ikke, at mundkurven sidder så tæt, og spørger i stedet, hvorfor vi i Danmark er så fascinerede af tabu-Sverige
Nogle gange er det vigtige ikke, hvad der bliver sagt, men hvad der ikke bliver sagt. Det er sidstnævnte kategori, som radioprogrammet Danmarks Röst fra i dag vil tage fat på. Alt det, man ikke pratar om i Sverige.
Diagnosen er klar: Svenskerne fortier vigtige problematikker og synspunkter, så kun aktører udefra kan behandle de tabubelagte emner. Radio24syv vil derfor skifte sprog et par timer og over FM-bånd, apps og internet nå de svenskere, der ikke kan få taletid på egne breddegrader.
Vært på programmet er historiker og debattør Mikael Jalving, der tidligere har skrevet bogen Absolut Sverige – En rejse i tavshedens rige , og som ikke er i tvivl om at have stof nok til sine programmer:
»Der er lagt op til, at vi kan behandle alle de svenske tabuer, som vi kan stable oven på hinanden, indtil de vælter som legoklodser,« siger Jalving.
De mange tabuer mener han sættes i spil af folk i de øverste samfundslag, der har sat grænsen for acceptable ytringer:
»Det kommer fra de politiske, kulturelle og industrielle eliter, der mere end i noget andet europæisk land er sammenfiltrede i Sverige. Og det gør, at det, der er rigtigt at sige det ene sted, også hurtigt bliver normen andre steder. Tabuiseringen får en selvforstærkende effekt. Der mangler medier, som beskæftiger sig med den reelle virkelighed, og ikke den pseudovirkelighed, der er bygget op.«
Under overfladen
Men medierne og eliten er ikke de eneste, der former holdninger. Uden for de store kommunikationskanaler findes der andre stemmer, og det er dem, Jalving bl.a. vil give plads i sit program:
»Der findes mere og mere en kritik nedefra, som man ser på nettet og i de sene nattetimer på blogs og i kommentarfelter, mens nye medier er kommet op til overfladen. Det er en alternativ offentlighed, som opstår i periferien og ikke i hovedstaden og de pæne aviser.«
– Er det den undergrund, I gerne vil give stemme?
»Ja, det er det jo. Programmet er en slags hjælp til dem. Det er en måde at fortælle dem, at der er nogen herude, som lytter til, hvad de siger, og gerne vil høre fra dem. For vi er nogle, som godt kunne tænke os, at Sverige blev et europæisk land uden den konfliktskyhed og højmoral, du ikke finder andre steder på kontinentet.«
På Sveriges Radio er kulturchef Mattias Hermansson nærmest forbløffet over, at programmet overhovedet bliver lavet:
»Vi kunne ikke lave det samme program her i Sverige under public service. Ikke med en politisk vært i sædet. Så på den måde er jeg spændt på, hvordan det spænder af.«
Han mener dog ikke, at der er det store grundlag for et program om tabuer i Sverige, selv om han har forståelse for, at der kan være folk i samfundet, der føler sig gjort tavse:
»De forandringer, der sker i samfundet med modernisering og indvandring, skaber noget uro og nogle konflikter, der kan være svære at håndtere. Den frustration kan skabe nogle holdninger hos folk, som måske føler sig censureret. Men tabuerne er en idé, ikke realiteten. Måns Mosesson [journalist ved Sveriges Radio, red.] lavede f.eks. et vældigt interessant program, der gav taletid til de stemmer.«
Hermansson hentyder til radiodokumentaren Rädda Sverige , hvor Mosesson over tre afsnit tog rundt og talte med folk, der ville stemme på Sverigedemokraterna – et parti, der ofte beskrives som fremmedfjendtligt – for at høre, hvad der var vigtigt for dem, og hvordan deres verdensbillede så ud. Et program, der blev sendt på Sveriges P1.
Den neutrale position
Et land bliver ikke tabubelagt på en dag. Jalving mener, at man skal helt tilbage til Anden Verdenskrig for at finde kimen til en aversion mod diskussion i Sverige:
»Tabuiseringen er accelereret de senere år, og den oplevelse, svenskerne kom ud af krigen med, har været central. Denne forestilling om, at neutralitet altid er det gode, der trumfer indblanding. Det er en særlig svensk opdagelse, at man kan klare sig uden om problemer, diskussioner og konflikter ved hjælp af en kollektiv samvittighed, der lægger en fernis ud over den rå virkelighed. Men i nogle sager nytter det ikke at være neutral, i nogle sager er man nødt til at tage stilling i stedet for at foregive, at alt er okay.«
Jalving nævner sager som indvandring, det multikulturelle samfund, prostitution og autoritet i skolerne.
Lars Dencik, professor ved Roskilde Universitet og tilknyttet Uppsala Universitet i Sverige, er enig i, at svenskerne har værdsat at holde sig politisk neutrale, men at konsekvensen snarere har været et stærkt forsvar for menneskerettigheder, hvor end de bliver krænket:
»Sverige har været tilbageholdende med at træde ind i både EU og NATO og ville have FN’s godkendelse for at gå i krig i Irak, men det er ikke en holdningsløs neutralitet. I dag er det f.eks. Carl Bildt, der markerer sig klart over for Putin og Rusland ved konflikten i Ukraine, mens de danske udmeldinger stod svagere. Og nu er det så Helle Thorning-Schmidt og ikke Carl Bildt, der bliver nævnt i forbindelse med en toppost i EU. Hun overholdt de diplomatiske regler.«
Skammens tale
Dencik har selv mødt Mikael Jalving i debatter og mener på det grundlag ikke, at
Danmarks Röst får problemer med at finde tabuer at tale om.
»Jeg betvivler ikke Jalvings fantasi til at finde på emner, som han tror er tabu i Sverige.«
– Men er der da ikke tabuer i Sverige?
»Jo. Alle samfund har tabuer, men det kan også være gavnligt. Et tabu er jo ikke det, som det er forbudt at sige, men det, som er skamfuldt. Skammen er et udtryk for, hvad der er respekt for, og den træder ind, når respekten brydes. Tabuer skifter også med den respekt. Hvor det f.eks. engang var tabu at sige, man var homoseksuel, er det nu tabu at tale nedladende om homoseksuelle i Sverige. Et tabu kan være til for at beskytte magthaverne, men i andre tilfælde være med til at beskytte etniske minoriteter eller svage befolkningsgrupper mod nedsættende bemærkninger. Der er forskel på tabuer.«
– Bliver det så ikke svært at diskutere eventuelle problemer med f.eks. indvandring?
»I Sverige er det tabu at tale respektløst om andre befolkningsgrupper, men ikke at have en diskussion om reelle problemer. Jeg er egentlig mest spændt på, hvilke svenskere der stiller op i programmet. Ethvert samfund vil have sine tosser, der føler, de bliver tiet ihjel, men hvorfor skulle man være nødt til at respektere og give spalteplads til en gruppe folk, der er få, rabiate og besatte? Hvis det er folk som dem, han får fat i til programmet, så skyder han sig selv i foden.«
Den danske vinkel
Mikael Jalving er stadig ved at forberede programmerne og finde gæster, men han har allerede en idé om, at emnerne kommer til at strække sig fra indvandring til prostitution, multikultur og autoritetsmangel i skolen. Men hvad er det, vi kan tilbyde svenskerne her fra Danmark? Er de ikke i stand til at bryde de nødvendige tabuer selv?
»Det ville jo lyde patroniserende, hvis jeg sagde, at det kan de ikke selv klare, men det ser ikke ud til at gå så godt. Det kan godt være, at de vil løse det om 50 år, men jeg er interesseret i vores naboland og optaget af, at der måske kunne opstå en større forståelse hen over Øresund, og at Danmark kunne præge Sverige i en mere europæisk retning. Danmark er jo en bro til Europa både geografisk og kulturelt for Sverige, og det er en bro, vi prøver at bygge i løbet af den måned, som programmet kører.«
– Er Danmark i en unik position til at hjælpe svenskerne?
»Ja, det synes jeg. Finnerne taler de jo aldrig om, og det er altid danskerne, de skælder ud på. Så det er den udskældte bro, der bliver bygget nu, og så kan vi forhåbentlig få nogle svenskere i tale.«
Mattias Hermansson fra Sveriges Radio siger underspillet om danskernes ønske om at tale om problemerne i Sverige:
»Nogle gange, når man taler om andre, taler man i virkeligheden om sig selv.«
Lars Dencik ser ydermere en dansk lyst til at tale grimt om svenskerne:
»Jeg har bemærket, at man i den danske offentlighed ynder at tale dårligt om en del svenske forhold. Der er nærmest gået sport i det. Men det er på samme måde i Sverige, hvor man gerne overdriver lidt, hvad Dansk Folkeparti har gjort ved Danmark, og kalder det et fascistisk parti. Men jeg synes fascinationen er stærkere i Danmark. Det er ikke kun for at svine Sverige til, men også for at retfærdiggøre forhold, som man har ondt i røven over i Danmark. Det er en forsvarsposition, hvor man bruger tesen, at angreb er den bedste måde at beskytte sig, og her kan jeg formode, at Jalvings program i virkeligheden er et forsøg på at forsvare dårligdomme i Danmark.«
‘Danmarks Röst’ kl. 10.05 på Radio24syv
Artiklen har været bragt i Information 30.06.2014