Muhammed-krisen var genstand for diskussion på Kaj Munk-seminar.
Der blev udvekslet sværdslag om ytringsfriheden så lystigt, at den kampglade Kaj Munk ville have siddet yderst på stolekanten, om han kunne have været til stede på Aalborg Universitet.
Stedet var i går vært for den første dag i det internationale Kaj Munk-seminar om ytringsfrihed, “From Munk to Mohammed”.
Professor Søren von Dosenrode og sognepræst Svend Aage Nielsen introducerede i hver sit indlæg det internationale publikum for forskellige sider af Kaj Munks kamp mod censuren, ligesom der var foredrag om ytringsfrihedens trange kår i Nazi-Tyskland, i det besatte Norge og i det besatte Danmark.
Ekstra tilløb af publikum fik konferencen, da dagen skulle afsluttes med en rundbordsdiskussion om den danske Muhammed-krise. Deltagerne var tidligere chefredaktør for Politiken Herbert Pundik, Morgenavisen Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, Iben Tranholm, public relation-manager for den katolske kirke i Danmark, samt redaktør og kommentator Yusuf Kanli fra den tyrkiske avis Turkish Daily News.
Rose måtte stride alene i sit forsvar for offentliggørelsen af tegningerne, som blev fordømt af alle tre øvrige paneldeltagere. Til gengæld fik han forsamlingens klare støtte i spørgerunden.
Religionen angribes
Iben Tranholm begræd, at religionen konstant bliver angrebet i det moderne samfund, og beskyldte Flemming Rose for at omdanne ytringsfriheden til et terrorvåben. Hun advarede mod en ytringsfriheds-fundamentalisme, som hun mente også statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sidste år gjorde sig skyldig i.
Sætter man et begreb højere end individet, har man antrådt vejen mod totalitarisme, mente Tranholm.
Yusuf Kani kaldte offentliggørelsen af profet-tegningerne for en uansvarlig handling fra en uansvarlig redaktør. Man krænkede de helligste værdier, sagde Kani, der erklærede, at han ikke selv var praktiserende muslim, men alligevel delte muslimernes følelser.
»Der var en total uacceptabel handling,« sagde en tydeligt vred tyrkisk redaktør.
»Hvordan kan man tale om civilisationernes sameksistens og multikulturalisme og samtidig forvente accept af sådanne angreb,« lød det fra Yusuf Kani, der tidligere havde holdt foredrag om censur mod tyrkiske medier.
Skred mod absolutisme
Herbert Pundik angreb også offentliggørelsen af tegningerne, som i hans øjne vidnede om et skred mod en art absolutisme. Bag ytringsfriheden skal der være hensyntagen og nøje overvejelser af, hvilken pris andre skal betale. Muslimerne i Danmark ligger i samfundets bund hvad social status angår. Jyllands-Posten har derfor brutalt tilføjet samfundets svageste punkt smerte, mente Pundik.
Ingen gruppe skal behandles som børn, replicerede Flemming Rose. Og han advarede mod at betegne ytringsfriheden som »et terrorvåben«. Skal man i samfundsdebatten tage særskilt hensyn til religion, vil det forhold snarere blive farligt i længden.
»Og hvordan da med de hundreder af andre grupper, der har andre tabuer, som de godt gad se respekterede? Man kan ikke sikre nogen retten til ikke at blive fornærmet. Jeg bliver hver dag krænket af at læse Politiken,« sagde Rose med hilsen til Pundik, men ønskede ikke derfor, at avisen skal censureres.
Iben Tranholm gøs ved tanken om et inhumant samfund af robotter, hvor man ikke må blive fornærmet. Mennesket er først og fremmest et moralsk væsen. Samfundet er ved at tabe sansen for det hellige, mente hun og efterlyste højere moralske standarder, hvis vi skal have sameksistens med vore nye medborgere.
Mangel på hensyn
Yusuf Kanli erklærede, at jo mere han lyttede til debatten, som førtes på engelsk, jo mere vantro blev han. »Det kan da ikke passe, at et menneske kan skippe alle overvejelser, al sund sans, alt ansvar og hensyn. En mand kan ikke bare gøre, hvad der passer ham,« sagde redaktør Kanli, der understregede, at han ikke havde noget mod afbildninger af Profeten, men alene mod sammenkædningen af islam og terrorisme.
Herbert Pundik frabad sig, at han skulle ønske danske muslimer behandlet som børn.
»Jeg taler om socialt stærke og svage grupper. Og dansk velfærd er bygget på hensyntagen til svage grupper,« lød det fra Politikens tidligere chefredaktør.
»Man kan ikke blot forlange, at danske muslimer skal forstå os. De forstår os ikke – ikke før om to, tre generationer. Indtil da må vi indstille os på en dialog, der er ensidig,« mente Pundik.
Yusuf Kanli kaldte det et problem for Europa, at man ikke er afklarede med hensyn til religionens plads. »Hvad rolle skal religionen spille i Europa? Det skal europæerne gøre sig klart. Og hvis fredselskende folk som os i panelet ikke kan enes, hvad kan vi så forvente af militante,« spurgte han.
Afsluttende bemærkede Flemming Rose, at han fandt modstillingen mellem ytringsfrihed og religionsfrihed falsk.
»Da Martin Luther blæste til kamp mod den katolske kirke, førte han hate speech. Han hævdede retten til at være kættersk. Ytringsfriheden og religionsfriheden supplerer nemlig hinanden,« lød det fra Rose.
Intolerancen oplevedes fra de danske immamers side, mente han og sluttede den meget livlige debat med et ønske om, at siden med Jyllands-Postens tegninger en dag måtte forekomme i en skolebog, så børn, uanset baggrund, kunne diskutere som panelet i Aalborg havde udvekslet synspunkter.
anders.raahauge@jp.dk Jyllands Posten 30.08.07