Adolf Hitler har i årtier spillet samme rolle for efterkrigstidens demokrater, som Satan spillede for middelalderens kristne, mener kirkehistoriker Alec Ryrie. Men hvor længe vil det vare ved?
Indtil Anden Verdenskrig var den moralske orden i særligt Vesteuropa og USA bygget op omkring en fundamental sølje: synet på Kristus som moralsk autoritet.
Verdslig religion
Alec Ryrie peger på FNs menneskerettighedserklæring fra 1948 som en form for verdslig religion.
»Når man i dag ser tilbage på verden efter 1945, er noget af det mest slående, at de allierede sejrsmagter virkelig syntes at tro, at der var tale om historiens afslutning; at de ville opbygge en ny verden med disse nye systemer og strukturer, som skulle vare til evig tid,« siger han.
“FN-pagten har ingen udløbsdato eller reelt nogen mekanisme til at revidere sig selv væsentligt.”
Det er denne moralske standard, der i øjeblikket befinder sig i opløsning, mener Alec Ryrie.
»På mange måder mener jeg, at der er enormt meget at beundre ved det verdensbillede, der opstod efter 1945. Det holdt fast i nogle enormt vigtige moralske sandheder – sandheder, som vi lærte med enorme omkostninger under og efter krigen. Men jeg tror, det bliver mere og mere tydeligt, at det ikke er nok; at de moralske lektioner, så vigtige som de ellers er, ikke fortæller os alt.«
Hitler-æraens snarlige udløbsdato finder ifølge Alec Ryrie sted på baggrund af den efterhånden længerevarende krise i det transatlantiske værdi- og sikkerhedspolitiske fællesskab mellem USA og Europa.
Set med Alec Ryries øjne er det problematiske ved dyrkelse af menneskerettighederne som en slags sekulær religion, at rettighederne i sig selv er et historisk produkt, der savner filosofisk grund under fødderne.
»Filosoffer har i århundreder sagt, at begrebet om menneskerettigheder er filosofisk tyndt. Men der er tilsyneladende ingen, der bekymrer sig om, at menneskerettigheder ikke giver mening, for vi føler alle, at de er sande,« siger Alec Ryrie.
Kampen mod islam
Alex Ryrie fremhæver den Hitler-beundrende amerikanske influencer Nick Fuentes som et eksempel på et moralsk skred på højrefløjen.
“Det udspiller sig efter min mening en smule anderledes i Europa, for her er den dominerende kraft antiislamiske strømninger snarere end antisemitiske.”
Fremkomsten af den identitetspolitik, der i det seneste årti har ført til heftige værdi- og kulturkampe om race, køn og religion, er også et symptom på Hitler-æraens begyndende afslutning, mener Alex Ryrie.
På den ene side anråber han den progressive kulturkriger, der holder fast i og nyfortolker menneskerettighederne som moralsk doktrin.
På den anden side mener Alec Ryrie, at konservative værdikrigere forfalder til gold stammetænkning, når de med fuldt overlæg overskrider progressive tabuer om racisme og diskrimination og dermed ender med at lade hånt om de universelle menneskerettigheder, der er produktet af mindet om Anden Verdenskrig.
Ovenstående er et lille udpluk af
Troels Heeger , journalist: Vi lærte at elske Jesus og hade Nazismen. 11. juli 2026 Berlingske.dk
Respublica anbefaler at læse hele artiklen.