Social kontrol

Social kontrol
20. maj adresserer Muhmen Parvaze det fokus, der for tiden er på social kontrol i muslimske miljøer: det findes overalt, argumenterer Muhmen Parvaze – og i øvrigt også andre med ham. Så hvorfor denne opmærksomhed om social kontrol blandt muslimer?
Fordi, Muhmen Parvaze, social kontrol i denne gruppe borgere i modsætning til (stort set) alle andre former for social kontrol har til formål at forhindre visse borgere i Danmark i at leve på dansk eller at blive – danskere.
Dermed håner udøvere af social kontrol blandt muslimer den oprindelige befolkning og siger for mig at se faktisk lige op i vores åbne ansigter: vi vil gerne have jeres velstand, men vi vil ikke under nogen omstændigheder have jeres værdier – og vi kæmper for, at ingen muslim skal tilegne sig danske normer og værdier.
Derfor, Muhmen Parvaze, er muslimsk social kontrol meget mere problematisk end andre former.
Henrik Elmelund, Odense    Læserbrev debat@berlingske.dk 27.05.26

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Danskhed, Kultursammenstød, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, seneste, Værdier. Bogmærk permalinket.