Lader vi blot de lavtuddannede muslimske kursister sejle deres egen sø, kommer kun få “integrations-fremmende” steder i weekender og sommerferien
Kirsten Damgaard, psykolog, indvandrerlærer , redaktør www.respublica.dk
August 2018
Man diskuterer om voksne flygtninge, der modtager danskundervisning 3-4 lektioner om dagen behøver, eller har godt af, at holde undervisningsfri (Jyllandsposten 2. og 3. aug 2018). Et standpunkt er, at flygtninge og indvandrere på sprogskole har mange fritimer i forvejen. Modpolen hævder derimod, at det er en rettighed at kunne holde ferie (med sine børn).
Jeg vil gerne komme med et fremadrettet forslag baseret på mere end 30 års erfaring i integrationbranchen. Mit forslag er selvfølgelig også fremsat udfra min faglige viden om motivation, læring og forandring.
Men først lidt observationer. Jeg arbejdede i 2000-2004 på en Sprogskole i Hovedstadsområdet, hvor kommunen havde valgt at følge folkeskolens ferier. Hvert år, når vi kom tilbage efter sommerferie, brugte lærerne de første lektioner på at kursister kunne tale om deres ferie. Dvs. fri præsentation, spørgsmål fra de andre kursister, svar, uddybinger og måske diskussioner. Det er en udmærket måde at teste ordforråd og øve datid på, samtidig med at underviseren får indsigt i kursisternes liv og prioriteter.
Imidlertid er det sådan, at de dårligst uddannede kursister stort set ikke kommer nogen steder der udvider deres kendskab til Danmark. Fætters bryllup, besøg hos familie, parabol-TV, Bilka og Legoland kombineret med picnic i egne nationalitetsgrupper var hyppige ferieaktiviteter.
En del muslimske mænd tager alene på ferie til Spanien 2-3 uger og efterlader en ikke-så-meget -dansktalende kone med flere børn her i landet, ser jeg fortløbende. Lærerne satte sig derfor for, at søge at ændre kursisternes kultur omkring sommerferien i forhold til at give pusterummet mere kvalitet, mere viden om Danmark, mere mulighed for integration osv.
Vi havde erfaring med at mange kvinder blev vældig opløftede af at komme på ekskursion med Sprogskolen, for de kom sjældent ud af deres boligkvarter og så egentlig meget lidt både geografisk og kulturelt af Danmark.
Projekt: lærerig ferie
En håndfuld lærere byggede derfor i tegneserieform fire udflugter hver, som blev trykt, gennemgået og uddelt til alle kursister med ringe skolegang fra hjemlandet. Der var busnumre eller S-togs navne, klokkeslet og tegninger/fotos af de steder man dengang gratis kunne besøge. Udgiften var således alene transporten.
Efter sommerferien var lærerne spændte. En kvinde havde været alene hjemme med (også store)børn og var kun taget på skovtur i parken overfor, men dog flere gange til de samme bænke. Nogle fortalte om bryllupper. Andre ville ikke bruge buspenge. Nogle besøgte familie i Tyskland eller Sverige i to dage. Kun 1-2 kursister havde brugt vores nøje tegnede anvisninger til at komme ud på oplevelser! Og det var vel at mærke steder, som skolen havde lavet udflugter til før, og som mange af de samme kursister havde udtrykt positiv interesse for at gense og vise til deres familie (Nationalmuseet, Arbejdermuseet, Botanisk Have, Glyptoteket, Roskilde med domkirken og vikingeskibene, Kongens Have, lokalsamlinger, Davids Samling, Christianshavn, Dragør, Køge etc. og vi forklarede om vandrerhjem og Folkeferie).
Min konklusion er dengang som nu, at mange i målgruppen egentlig er uinteresserede i personlig dannelse, på den måde at Danmarks kulturgeografi og historie ikke interesserer dem.
En del flygtninge og indvandrere med bedre uddannelsesmæssige forudsætninger ser anderledes på det, og opsøger selv viden om værtslandet og kulturelle oplevelser, men lige nu har vi mange dårligt uddannede syrere på skolebænken. Nogle af dem er endnu ikke kommet i ny-orienterings-fasen jfr. kulturchok teori, og kan derfor ikke være opsøgende.
Mit forslag er derfor at Sprogskolerne holder åbent i sommerferien og laver mange informative ekskursioner i form af dobbelte skoledage alternerende med fridage (hvor kursisternes store børn kan deltage i nogle få evt.gerne med pædagoger fra andre institutioner koblet på og med delvist eget program).
Lærerne har kvalifikationer til at vælge vidensområdet, udarbejde en god struktur, de forstår at pirre nysgerrigheden og befordre erkendelser om det danske samfund fordi de har fagligheden til og indsigten i at bygge på det kursisterne hver især ved i forvejen. Lærerne ved at pauser er nødvendige for al indlæring, og de ved hvad kursist kan klare og især motiveres af.
Lader vi blot de lavtuddannede kursister sejle deres egen sø kommer de nok ingen “integrations-fremmende” steder i sommerferien.
Socialrådgiverne vil formentlig også, som tidligere, komme på banen og hjælpe med at arrangere ferie for familier med dansk støtte og stor input af danske normer, hvis blot det tillades flygtninge at holde ferie. Jeg husker en skole, hvor en gravid lærer tog på cykeltur rundt i Danmark med overnatning og madlavning med unge enlige mænd. Det gik fint, og de fik lært meget om geografi, økonomi og danskhed.