Islamiske testamenter med mindre arv til kvinder vinder frem
Flere juridiske virksomheder så som Islamisk Arveret gør det muligt for muslimer at oprette testamenter, der følger islamisk lov, skriver Jyllands-Posten. Det er testamenter, der kan fordele arven ulige, så mænd arver mere end kvinder, fremhæver en islamforsker, Jesper Petersen ved Københavns Universitet: »Vi ved, der sker en masse manipulation af den danske lovgivning, og at det ofte rammer kvinder. Islamisk Arveret er et godt eksempel«, siger han og tilføjer, at »dansk lov bruges til at skabe retsvirkninger i henhold til sharia«.
Et af dem er Islamisk Arveret, der henviser til koranens regler: »Allah pålægger jer (følgende regler) om jeres børn: En mand (søn) skal have det samme som to kvinder (døtre)«, skriver virksomheden. Det er en fordeling, der kan være inden for skiven, vurderer Bodil Ravn, bestyrelsesmedlem hos Danske Arveadvokater: »Hvis man får sin tvangsarv, kan man ikke kræve mere. Vi har alle råderet over 75 procent af vores formue, som vi kan fordele, som vi vil«.
kilde: Nyhedsbrev Politiken 13.03.26
***
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog og redaktør www.respublica.dk
For nærmere studie af de uligestillende forskellige regler i islamisk lov kan man læse bogen Roberts Roberts “The Social Laws of the Qoran” ( 1980) Curzon Press, London