Lille uddrag af interview med Ebrahim Afsah , lektor i folkeret på Københavns Universitet, tidliger professor i islamiske studier
på Universität Wien.
Tørklædet er som symbol med til at holde den islamiske revolutions idealer i live, herunder en antivestlig grundholdning
Respublica anbefaler at læse hele artiklen
“Det er vigtigt at forstå, understreger Ebrahim Afsah, at islamisme er et moderne fænomen, og at den i høj grad er tilpasningsdygtig over for forskellige nationale kontekster. “
” For Khomeini var en adskillelse af stat og religion udelukket. Profeten Muhammad havde selv etableret en islamisk regering og sikret dens videreførelse ved at udnævne en efterfølger. Guds lov er ikke bare til for at blive studeret. Den skal praktiseres og håndhæves, og derfor må islam også omfatte en styreform, der kan værne om Guds lov.”
Islamismens ideer lever videre i Vesten
“Det mest deprimerende for mig er sådan set at bo i Danmark og være omgivet af unge tørklædebærende piger, der markedsfører deres hijab som symbol på frigørelse.”
– Hvad har tørklæder med sagen at gøre?
»De er et udtryk for en kulturkrig, som det liberale demokrati er i færd med at tabe.«
– Fordi nogle muslimske kvinder bærer tørklæde?
“Fordi vi ikke evner at kritisere argumentet om tørklædet som frigørende for kvinder. Min formodning er, at mange af os måske endda lader os spise af med det. Det er vel i sidste ende kvindens eget valg.”
Hijabben er emblematisk for noget meget større. Navnlig en antivestlig grundholdning, som iranerne ifølge Afsah har haft stort held med at eksportere til Vesten. For det kritiske spørgsmål, han opfordrer til at stille, er, hvad det egentlig er, kvinden frigør sig fra?
Her peger han på det persiske begreb gharbzadegi, der kan oversættes til »vestforgiftning«. Begrebet dækker over en tilstand, hvor et samfund ukritisk efterligner vestlige værdier, livsstil og kultur og dermed mister sin egen kulturelle identitet.
I 1960erne kom den iranske forfatter Jalal Al-e-Ahmad så med sit bud på den ene ting, der endnu ikke var korrumperet af Vesten, og som kunne være grobund for en tilbagevenden til et autentisk iransk samfund: den shiitiske islam.
Al-e-Ahmad står fadder til en intellektuel tradition, der har inspireret præstestyrets ideologer – heriblandt den nu afdøde Khamenei – i deres syn på islamiseringen af samfundet som frigørende fra den vestlige kulturs altoverskyggende indflydelse, ikke mindst på kvinde- og familielivet. En autentisk og frigjort muslimsk kvinde kan således blive kulturkriger, en revolutionær, idet hun bevæger sig ud i offentligheden iklædt det traditionelle islamiske hovedslør.
I en tid, hvor identitetspolitik og kulturkrige vinder frem, spiller tørklædet en afgørende rolle. Det er en helt konkret stillingtagen og en måde at synliggøre, at man fravælger den sekularisme, som de europæiske samfund bygger på, mener Afsah.
“Det er ilde hørt, men det er mere end bare et påklædningsvalg. Den islamiske revolution bygger på at underkende den vestlige samfundsmodel. Tørklædet er som symbol med til at holde den islamiske revolutions idealer i live.”
Sami Kleit er cand mag. i interreligiøse islamstudier fra København Universitet