PISA 2022 kreativ tænkning

International      PISA-undersøgelse i kreativ tænkning 2022

37 % af de danske piger  toppræsterer og scorer over 41 point

15,4 % af indvandrerne i Danmark er toppræsterende i kreativ tænkning

Danske piger scorer gennemsnitligt set højere i kreativ tænkning end drengene. Pigerne scorer gennemsnitligt 37 point og drengene 34 point. Dette billede er gældende for alle fire udvalgte lande samt OECD-gennemsnittet, og for alle disse er kønsforskellen signifikant (Figur 5.1). I Finland er kønsforskellen højere, 6 point, hvor finske drenge scorer på niveau med danske drenge, mens de finske piger scorer lidt højere end de danske piger.

Betydning af indvandrerbaggrund 

Det er et generelt mønster, hvor førstegeneration af indvandrere præsterer lavere end andengenerationsindvandrere, der generelt stadig præsterer lavere end ikke-indvandrere i kreativ tænkning.

Undtagelsen for dette er Canada, hvor andengenerationsindvandrere faktisk præsterer bedre end ikke-indvandrere. Situationen i Canada ses også i fx Saudi-Arabien, Brunei, Qatar og Singapore, hvor indvandrere præsterer bedre end ikke-indvandrere.

I Danmark er gennemsnittet :

Ikke-indvandrere præsterer bedst (36,2 point).

Førstegenerationsindvandrere præsterer (27,6 point).

Andengenerationsindvandrere er bedre end 1.generation  (31,5 point).

15,4 % af indvandrerne i Danmark er toppræsterende i kreativ tænkning        

Elevers nysgerrighed og fantasi har betydning for deres score i kreativ tænkning
Evnen til kreativ tænkning styrkes, hvis eleven oplever, at de har fantasi, eventyrlyst, nysgerrighed, lyst til kunst og refleksion samt kreativ selvtillid. Rapportens analyser viser, at elevernes score i kreativ tænkning stiger mellem 1,5 til 5 point, hvis eleverne har tilkendt
sig selv disse karaktertræk. De mest betydningsfulde karaktertræk synes måske ikke  overraskende at være nysgerrighed samt fantasi.

kilde:   240617-301336-pisa-2022-kreativ-taenkning-pdf-ua.pdf

I en lidt ældre PISA undersøgelse fremgår det om læseresultater (s.192)

Da det også tidligere er vist at næsten 3 ud af 5 elever med indvandrerbaggrund er ressourcesvage   (Tabel 6.2),  har størstedelen af denne elevgruppe, udover at have dansk som andetsprog, også den socioøkonomiske ulempe, og at der ses en forskel i læseresultater af denne størrelsesorden er derfor ikke overraskende.

https://pure.au.dk/ws/files/173820371/PISA_2018._Danske_unge_i_en_international_sammenligning.pdf

***

 Man kan også med fordel gå til mine citater (english) af komparativ filosof Daryush Shayegan, og min oversættelse til dansk af dele af hans bog Cultural Schizophrenia‑Islamic Societies Confronting the West , fra sidst i 1980’erne,  her på hjemmesiden.

 

Dette indlæg blev udgivet i Danskere, Forskning, Migranter, Psykologi, seneste. Bogmærk permalinket.