I PISA 2018 kan man se at læsefærdigheden hos 1. generations indvandrere steg fra 2009 til 2015, hvorefter den var faldet i 2018.
Vedrørende 2. generations indvandrere (efterkommere) faldt læsefærdigheden to gange fra 2012 over 2015 til 2018.
https://pure.au.dk/ws/files/173820371/PISA_2018._Danske_unge_i_en_international_sammenligning.pdf
Her citeres fra s. 192 i rapporten:
Da det også tidligere er vist at næsten 3 ud af 5 elever med indvandrerbaggrund er ressourcesvage
(Tabel 6.2), har størstedelen af denne elevgruppe, udover at have dansk som andetsprog, også den socioøkonomiske ulempe, og at der ses en forskel i læseresultater af denne størrelsesorden er derfor ikke overraskende.
For elever med 1. generationsindvandrerbaggrund er gabet 74 point i PISA 2018. I PISA 2015 var gabet for 1. generations-indvandrerelever ellers reduceret betydeligt i både læsning, natur-
fag og matematik (Greve og Krassel 2017). I læsning var gabet svundet fra 77 point i 2012 til 58 point i 2015. Men Figur 6.10 viser, at det gab nu igen er vokset og på niveau med tidligere.
En del af forklaringen på faldet i PISA 2015 var at gruppen med 1. generationsindvandrerbaggrund i det år havde en stærkere socioøkonomisk baggrund end tidligere (Greve og Krassel
2017). Det kan være samme forklaring der gør sig gældende i 2018, men med modsat fortegn, da elevgruppen med 1. generationsindvandrer-baggrund i 2018 har en relativt dårlig socioøkonomisk baggrund end det var tilfældet i 2015.
De seneste tre år har desuden været påvirket af nye og store flygtningestrømme, som også kan have ændret elevsammensætningen og elevgruppens kompleksitet. De er samtidig også lidt ældre ved indvandring til Danmark, og undersøgelser har vist at jo ældre man er ved indvandring, jo sværere er det at lære dansk (Rambøl, 2015).
På dette datagrundlag kan gruppen i PISA 2018 ikke direkte sammenlignes med tidligere PISA-undersøgelser.
For elever med anden generations indvandrerbaggrund er gabet 62 point i PISA 2018. Dette er samme niveau som i tidligere PISA-undersøgelser, hvor gabet har ligget mellem 50-59 point.
Det bemærkes, at niveauforskellen i læsning mellem elever med og uden indvandrerbaggrund er af samme størrelsesorden, som den der sås mellem ressourcesvage og ressourcestærke
elever i Kapitel 5, hvor gabet i gennemsnit var 78 point i læsning blandt alle danske elever. Da det også tidligere er vist at næsten 3 ud af 5 elever med indvandrerbaggrund er ressourcesvage
(Tabel 6.2), har størstedelen af denne elevgruppe, udover at have dansk som andetsprog, også den socioøkonomiske ulempe, og at der ses en forskel i læseresultater af denne størrelsesorden er derfor ikke overraskende.
Af samme grund, er her ikke muligt at skelne betydningen af socioøkonomisk baggrund fra betydningen af indvandrerbaggrunden, eller hvilken af de to faktorer, der vægter tungest i forhold til niveauforskellen i læsning.
***
Karakterergennemsnit 15 årige 2012 ( den gamle 13 skala)
Tallene er angiveligt fra PISA, som dog ikke angiver oprindelsesland i PISA 2022.
https://uvm.dk/media/pbjoce3m/240617-301336-pisa-etnisk-2022-pdf-ua.pdf
somaliere 3,7
libanesere 4,2
tyrkere 4,2
irakere 4,4
afghanere 4,9
iranere 5,7
vietnam. 6,3
sri lanka 8,4
danskere 8,4
USA 7,2
kilde: Jyllandsposten 21. nov. 2012.