Respublica vil gerne gøre opmærksom på dansk forskning om ISLAMISME, SHARI’A OG RET i form af undersøgelser af forholdet mellem politisk islam og menneskerettigheder. De er udført af Nils Bredsdorf fra Roskilde Universitetscenter og alle 151 sider ligger som netbog http://rossy.ruc.dk/ojs/index.php/skr/article/viewFile/10/10
Bogen kommer bl.a ind på de tre mest kendte erklæringer sammenstillet af muslimer om menneskeret, der har det til fælles at alt skal passes ind under sharia, ellers er der ingen ret. De universelle menneskerettigheder kalder muslimerne deres deklarationer, som kan være udformet af enkeltpersoner, en kreds med samme indstilling (OIC), eller en enkeltpersons udvalgte lærde – folket eller borgerne i de muslimske lande har aldrig været involveret. I Vesten taler vi om pakken af Internationale Menneskerettigheder, vedtaget i FN og ratificeret i de enkelte stater.
Bogen er fra 2007 og har oversættelser til dansk af mange relevante passager i primærkilderne.Vi citerer nogle passager, der især kan være relevante i forhold til forståelsen af de rammer moskeer og imamer arbejder indenfor.
“For det første er islamisk ret og retstolkning ikke kun ret og juridiske systemer i europæisk forstand, men meget mere. Blot et sporadisk kendskab til sagen vil vise, at ret og moral og civile adfærds- og leveregler er blandet sammen på en uløselig måde, og at retten dermed er en central og uløselig del af islam.” p.8
“Det [er]et særkende for Islam, at lov og ret er flettet tæt sammen med politik, moral og tro.” p.10
“Den både religiøse og verdslige vejledning, som imamer udøver, bygger på Shari’a.Det er selve kernen i konflikten om fx tørklæder, adskillese af drenge og piger samt den enorme forskel i deres opdragelse og adfærd, forholdet mellem ægtefælle osv. bunder sig i denne uformelle tilstedeværelse af Shari’a, fordi den er en uløselig del af Islam” p.10
“(…)centrale dele af Shari’a er åbenbarede eller guddommelige normeringer og andre dele afledte mere eller mindre normalmenneskelige tolkninger af disse (…) Principielt er der derfor tale om, at menneskeskabte normer og regler på forhånd har en andenrangs position.” p.21
“[Bassam]Tibi: Muslimer må opgive tre ting, hvis de ønsker at blive europæere. De skal sige farvel til ideen om at omvende andre og tage afstand fra Jihad. Jihad i er ikke kun en måde at prøve dig selv af men betyder også brugen af vold for at udbrede Islam. Den tredje ting, de er nødt til at opgive, er Shari’a, som er Islams retssystem. Det er uforeneligt med den tyske Grundlov.”9 p.14
“Ann Elisabeth Mayer konkluderer sin gennemgang af den særlige islamiske version af menneskerettighederne i bla. Cairo-erklæringen således:
”… de Shari’a kriterier, som anvendes til at begrænse rettighederne er udformet så uklart, at de ikke fastlægger nogen grænselinie, ud over hvilken en regerings og et samfunds krav om lydighed og underkastelse kan siges at udgøre en utilladelig overtrædelse af individets rettigheder. Dvs. de islamiske menneskerettigheder kan, når de en gang er blevet bestemt med disse vage islamiske kriterier, ikke tilbyde nogen beskyttelse af individet mod love og politikker, der bryder den internationale enneskerettighedslovgivning.”25 p.28
Ann Elisabeth Mayer: ”…De fastholder åbenbaringens primat over fornuften, og ingen støtter fornuften som kilde til loven.” p.29
“At udstyre større eller mindre grupper af muslimer med legitimitet ved at tillade Shari’a som supplerende familie- eller civilretlig norm er retspolitisk reaktionært og demokratipolitisk knæfald for en autoritær og rettigheds- eller individfjendsk politisk teori.” p.54
SKRIFTESERIE FRA ROSKILDE UNIVERSITETSBIBLIOTEK NR. 48 2007
http://rossy.ruc.dk/ojs/index.php/skr/article/viewFile/10/10